Observation og specialbørnehaven Mælkebøtten
Observation og specialbørnehaven Mælkebøtten er beliggende i et dejligt naturområde i udkanten af Svaneke.
Børnehaven modtager børn i alderen 0-7 år som pga.af forskellige behov har brug for støtte, behandling og udredning, der ikke kan tilgodeses af en anden daginstitution.
Nogle børn har behov for for et kort ophold, andre måske hele deres børnehavetid.
Derudover yder institutionen rådgivning og vejledning til forældre og faglige medarbejdere som dagligt er sammen med børn med funktionsnedsættelser i hele Regionskommune.
Antallet af pladser er flydende, men dækker det faktiske behov. Personale normeringen tilpasses antallet af indskrevne børn.
Formålet med det pædagogiske arbejde
At give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse af og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd, - og bidrage til at børn får en god og tryg opvækst,
Give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give rum til at lege, lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne
Give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.
Medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet i naturen. (§8, stk. 2-5).
Børnehaven lægger vægt på følgende værdier:
-
Livsglæde
-
Accept og respekt
-
Medbestemmelse og selvstændighed
-
Børnehaven er et læringsmiljø
-
venskaber
Dette og meget mere kan du læse om i vores værdigrundlag

