Takster og rejseregler

 

Rejsegaranti

 

Rejsegarantien gælder kun for planlagt kørsel. Den gælder ikke, hvis der er sket ændringer i kørslen, som BAT i god tid har varslet via nye køreplaner, annoncering, plakater eller på hjemmesiden.

 

Garantien gælder ikke ved force majeure, altså når forsinkelsen skyldes forhold ude fra, som BAT ingen indflydelse har på, og hvor du som passager bør vide, at der kan ske aflysninger og forsinkelser.

 

Force majeure kan f.eks. være:

  • Arbejdsnedlæggelser og blokader
  • Dårlige vejrforhold, som f.eks. kraftig sne, fygning, orkan osv.
  • Trafikproblemer affødt af f.eks. vejarbejde og trafikuheld
  • Trafikproblemer affødt af trængsel i højsæsonen (gælder alene rute 7)

Du skal planlægge rejsen, så du har rimelig tid til at skifte bus. Hvis der i køreplanen ikke er markeret et > symbol ved et omstigningssted, gælder garantien ikke, hvis du kommer for sent.

 

Korrespondance til andre aktører i den kollektive trafik er ikke omfattet. Det vil sige, at hvis du rejser videre med f.eks. færge eller fly, er denne del af rejsen ikke omfattet af rejsegarantien.

 

I alle andre situationer er du som udgangspunkt dækket af BAT’s rejsegaranti.