Brandsikring af byggeri

Brandklassificering

​I gamle dage var alting meget nemmere...

Når det kommer til byggematerialer og konstruktioner er der et vist gran af sandhed over det, men til gengæld er der også mange flere muligheder i dag. Du kan her læse mere om funktionskrav, materialer, konstruktioner og EU-byggevareforordningens koder.

Generelt

​Med tillæg 8 til Bygningsreglement 95 ændredes reglerne for brandsikring af byggeri fra at være regelbaseret til at være funktionsbaseret. Det princip har været gældende siden da og er i dag implementeret i kapitel 5 i Bygningsreglement 2015.

Det at kravene er funktionsbaserede betyder, at du skal kigge på hvad en væg skal kunne (være bærende, røgtæt, isolerende eller en kombination af disse) og ikke på hvad den er lavet af (gips, beton, halm eller papir). Selvom der kun anvendes ordet væg i hele denne tekst, så gælder klassifikationerne også for etagedæk mm.

Fordelen ved de funktionsbaserede krav er, at du i princippet kan bygge af præcis det du vil og på den måde du vil - så længe du overholder funktionskravet. Det bliver derfor i praksis nok svært at bygge en beboelig skyskraber med 30 etager i papir...

Ulempen er, at du skal dokumentere alle konstruktioner og ikke "bare" kan sætte en væg op af nogle brædder og gipsplader. Der er også forskel på de forskellige materialer, så en gipsplade er ikke bare en gipsplade. Der er forskel på indholdet af gips, tilsætningsmaterialer, tykkelser mm. og du skal derfor have dokumentationen for præcis det materiale du køber for at kunne afgøre hvad det kan bruges til.

Afprøvninger og godkendelser

De enkelte producenter skal have en afprøvning fra et anerkendt prøvningsinstitut for at deres materialer kan sælges og bruges i brandmæssig henseende. Det er også vigtigt, at du monterer de enkelte materialer som producenten angiver, for ellers kan du ikke være sikker på at funktionen rent faktisk er opfyldt.

Der er dog en række materialer, som i byggevareforordningen / byggevaredirektivet er defineret som ubrændbare i klasse A1, eksempelvis mursten, glas og jernplader.

Bornholms Regionskommune har ikke mulighed for at hjælpe dig med om et konkret produkt er godkendt eller om den montering du påtænker at bruge lever op til producentens anvisning. Vi henviser i den forbindelse til private rådgivningsfirmaer eller produktspecifik litteratur, eksempelvis gipspladeproducentens oversigt over plader og monteringsmetoder.

Funktionskrav

Et funktionskrav kunne i "kodeform" se ud som EI 60 A2-s1,d0 hvilket betyder "et materiale der er tæt for røg og flammespredning samt isolerende i mindst 60 minutter og som består af materialer hvis medvirken til brand er yderst begrænset da der kun er meget begrænset røgudvikling og ingen brændende partikler." - altså eksempelvis en gipsvæg på stålskelet.

Det der ikke fremgår af funktionskoden er ikke krav. Eksempelvis, så vil en kode EI 60 ikke rumme krav til materialernes afgivelse af røg.

De første store bogstaver kan være:

  • R betyder at der stilles krav til bæreevnen.
  • E betyder at der stilles at krav til integriteten / tætheden mod røg og flammespredning.
  • I betyder at der stilles krav til isolation mod varmespredning.

Tider måles altid i intervaller af mindst 30 minutter og hvor der konsekvent rundes ned. En konstruktion der under prøvning holdt i 89 minutter bliver altså godkendt som en 60 minutters konstruktion. Typisk arbejdes med godkendelser i 30, 60 eller 120 minutter.

  • A1 til F er et udtryk for hvor meget materialet bidrager til brand, hvor A1 ikke bidrager til brand og F er udokumentet og ikke lever op til klassifikationskrav.
  • s1 til s3 er et udtryk for mængden af røg der dannes, hvor 1 er mindst.
  • d0 til d2 er et udtryk for mængden af brændende partikler, hvor 0 er mindst. 

Vedrørende døre så benyttes et sænket 2-tal efter ​EI2 for at angive det er en dør. En dørkode kunne være EI2 30-C. (BRK.DK formatering tillader pt. ikke sænket skrift)

Eksempler på funktionskoder til vægge

REI 120 A2-s1,d0 er en bærende ubrændbar væg der kan holde i mindst 120 minutter og kan eksempelvis være lavet af armeret beton. Det er typisk det funktionskrav der stilles til brandvægge. En brandvæg er den konstruktion der laves i skel mellem to grunde, hvis bygninger ønskes opført for tæt på skel.

EI 60 A2-s1,d0 er en ubrændbar væg der kan holde i mindst 60 minutter, kan eksempelvis være lavet af mursten. Det er typisk dette funktionskrav der stilles til brandsektionsadskillelser. En brandsektionsadskillelse er den væg der laves i en bygning på samme grund for at skabe opdeling mellem forskellige anvendelser, eksempelvis mellem restaurant og værelsesafsnit i et hotel.

EI 60 er en brandadskillende væg der kan holde i mindst 60 minutter og som kan være lavet helt eller delvist af brandbare materialer, eksempelvis en gipsvæg på et skelet af trælægter. Det er typisk dette funktionskrav der stilles brandcelleadskillelser. En brandcelleadskillelse er den væg der laves for at opdele en brandsektion i mindre enheder, så der sikres tilstrækkeligt med tid til evakuering af de personer der opholder sig i brandsektionen.

EI 30 er en brandadskillende væg der kan holde i mindst 30 minutter og som kan være lavet helt eller delvist af brandbare materialer, eksempelvis en gipsvæg med "indervæg" af krydsfiner og på stållægter. EI 30 er en lempelse i forhold til det normale brandcellekrav og anvendes typisk mod rum hvor der ikke kan ske brandpåvirkning på begge sider, eksempelvis mod uunyttelige loftsrum.

E 30 er en røg- og flammetæt væg der kan holde i mindst 30 minutter, men som IKKE er isolerende. Det betyder, at hvis man rører ved bygningsdelen vil den være varm. Det kunne eksempelvis være et glasparti mellem et undervisningslokale og gangområdet.

Døre og andre åbninger

Døre og andre åbninger i brandklassificerede bygningsdele skal som udgangspunkt have samme klassifikation som den bygningsdel der gennembrydes, men der er undtagelser. Dels er der nogle bygningskonstruktioner der ikke må gennembrydes, eksempelvis brandvægge og dels er der nogle åbninger der må laves med lempeligere krav da brandbelastningen er lav, eksempelvis fra en flugtvejsgang og til et trappetårn.

Det fremgår af mærkning på både dør og karm hvilken klassifikation den pågældende konstruktion har og det er også her vigtigt at producentens monteringsvejledning følges nøje, herunder isolering og brandskum mellem murhul og yderside af karm. Dør og karm er godkendt som et hele og må derfor ikke umiddelbart skiftes ud, repareres eller ændres på, eksempelvis ved at sætte glas i døren.

Døre forsynet med et -C betyder at døren skal være forsynet med en dørpumpe og altid være lukket. Såfremt døren ønskes fastholdt i åbentstående stilling af normale brugsmæssige hensyn, eksempelvis for at et plejehjem virker som et hele, skal døren forsynes med et automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL-anlæg) med magnet og røgdetektorer.

Andre åbninger kunne være gennemføringer for ventilationsanlæg og disse skal sikres i overensstemmelse med normen for brandsikring af ventilationsanlæg, DS 428, 4. udgave. Ligeledes kan der være særlige krav til placering af afkast og indtag, eksempelvis må der heller ikke være "huller" for ventilationsanlæg i brandvægge.

Beklædninger

Der er særlige funktionskrav for beklædninger på både vægge, gulve og tagmaterialer. Hvis der ikke er særlige beklædninger eller belægninger - eksempelvis et "råt betongulv" med funktionskrav til brandadskillende bygningsdel betragtes beklædningskravet som opfyldt. Lægges derimod tæppe på gulvet vil der kunne være krav til tæppets brandmæssige egenskaber.

Specielt hvad angår udvendige beklædninger kan funktionskravet vedrørende brandspredning til bygninger på anden grund opfyldes på flere måder. Eksempelvis kan der laves en "en på to" løsning med brædder og så holdes der en afstand til skel på mindst 2,5 meter, men der kan også laves en beklædning med papkasser og så holdes der en afstand til skel på mindst 5,0 meter. Tagdækning med stråtag kræver som udgangspunkt mindst 10 meters afstand til skel.

Dfl-s1 er en typisk gulvblægning hvor medvirken til brand kan accepteres, men hvor der kun er meget begrænset røgafgivelse.

Broof(T2) er en typisk tagdækning hvor medvirken til brand er meget begrænset.

K1 10 D-s2,d2 er en typisk udvendig beklædning hvor afstanden til skel skal være mindst 5,0 meter. Det accepteres at materialet medvirker i branden og der stilles krav om begrænset røgudvikling, men der er ingen krav til mængden af brændende partikler eller dråber.

Yderligere oplysninger

For nærmere uddybning af de enkelte koder og yderligere tillægsklasser - for der findes flere og knap så anvendte - henvises til Energistyrelsens "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" fra 2016, kapitel 3.

Ligeledes giver eksempelsamlingens øvrige kapitler eksempler på hvordan kravene i Bygningsreglementet kan opfyldes uden det dog er på det niveau "du skal lave en væg af 95 mm reglar med isolering og sætte to gange 13 mm gips på begge sider for at du har en EI 60 konstruktion".

Opmærksomheden henledes på at eksempelsamlingen ikke er den eneste måde at funktionskravene kan opfyldes på.