112 App

Viden om

Bornholms Brandvæsen har samlet svar på en række af de spørgsmål der typisk stilles og du kan læse svarene her. Der vil løbende komme nye spørgsmål og svar til.

Generelt

Alle spørgsmål og svar på denne side er typisk svar der ikke direkte er lovreguleret, men baseret på almindelig praksis. Den kan naturligvis ændre sig og så vil svarene blive opdateret.

Større emner vil typisk blive behandlet for sig selv på en særskilt side, hvorefter punktet vil udgå af denne side.

Alarmering

Hvis du er i akut fare, skal du kontakte alarmcentralen på 1 1 2 - skal udtales et - et - to ;-). Du skal i den forbindelse oplyse hvad der er sket og hvor du er.

Da det kan være svært at angive præcis hvor du er, når du er ude i "naturen" er der udviklet et lille gratis program til din mobiltelefon som kan hjælpe med at sende dine koordinater til alarmcentralen. Læs mere på www.112app.dk.

Driftsmæssige forskrifter

Bestemmelser der er fastsat í medføre af §33 stk. 2 i Beredskabsloven. De driftsmæssige forskrifter dækker bygninger, hvor der færdes mange mennesker og hvor der samtidig stilles større krav til forebyggelse af brand:

  • Butikker til flere end 150 personer
  • Hoteller mv. med mere end 10 sovepladser
  • Daginstitutioner til flere end 50 personer eller flere end 10 sovende
  • Plejeinstitutioner med mere end 10 sovepladser
  • Forsamlingslokaler til flere end 150 personer
  • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer

De driftsmæssige forskrifter er udsendt den 2. april 2008 og afløste en række tidligere driftsmæssige forskrifter for de enkelte bygningstyper. Der kan på Beredskabsstyrelsens hjemmeside læses mere om de driftsmæssige forskrifter.

I kapitel 1 læses nærmere om anvendelsesområde og definitioner. Det fremgår her blandt andet at forskrifterne er gyldige uanset hvornår bygningen er opført og der vil derfor med baggrund i de driftsmæssige forskrifter kunne blive krævet ændringer af tidligere lovlige forhold, men som i de nugældende forskrifter ikke er tilladt.

Det er endvidere muligt at læse nærmere om hvad de enkelte ting er defineret som, eksempelvis hvornår noget er et hotel.

Generelt er kapitel 1 til 10 altid gældende og så gælder kapitel 12 til 17 for de respektive lokaliter. I kapitel 11 er reglerne for midlertidig overnatning beskrevet. Bornholms Brandvæsen har beskrevet yderligere om overnatninger på hjemmesiden, herunder en tolkning af de forskellige punkter i de driftsmæssige forskrifter.

Flugtvej kontra redningsåbning

I bygningsreglementet (kapitel 5 om brandforhold) bruges to forskellige begreber vedrørende redningsforhold, nemlig flugtvej og redningsåbning. Der kan fra linket til bygningsreglement findes link til flere vejledninger der kan anvendes, eksempelvis SBI-anvisninger og eksempelsamlinger.

Flugtvej

En flugtvej er en niveaufri dør direkte til det fri, til trapperum som går direkte til det fri eller til anden sikker brandsektion hvorfra der er direkte adgang til det fri. En flugtvej kan betjenes af den eller de personer der skal flygte uden brug af nøgler eller særligt værktøj og der er ingen begrænsninger i den flygtendes muligheder for at komme til det fri.

Bygningsreglementets normale krav angående bredder mm. til adgangsveje og trapper gælder også for flugtveje, det er altså ikke muligt at opsætte en "hønsetrappe" på bagsiden af en bygning og bruge den som flugtvej.

Flugtvejen anvendes efterfølgende også af brandvæsnet som adgangsvej og til røgudluftning og ventilation.

Redningsåbning

En redningsåbning er et vindue, dør til altan eller lignende hvor en person i fare kan gøre opmærksom på sig selv, men hvor det kræver hjælp fra andre (brandvæsnet) at komme ud fra - altså at blive reddet. Redningsåbninger er et supplerende krav i brandmæssige enheder hvor der er personophold og kan IKKE erstatte en flugtvej. Hvis der er flere flugtveje, kan redningsåbninger derimod udelades i visse tilfælde.

Redningsåbninger bør have en størrelse på mindst 50 cm i bredden, 60 cm i højden og de to mål mindst 150 cm til sammen. Du kan altså ikke have et vindue på minimumsmål 50x60 og bruge det til redningsåbning, det skal eksempelvis være 50 x100 cm.

Redningsåbningen må heller ikke låses eller på anden vis ikke kunne benyttes af personer med lovligt ophold i bygningen.

Undtagelser fra "kravet om ej aflåsning"

Der kan i nogle særlige tilfælde tillades at flugtveje og redningsåbninger låses hvis andre hensyn end de rent brandmæssige taler for det, det kan eksempelvis være institutioner for demente, børnehaver eller fængsler.

Det kræver dels en række bygningsmæssige installationer, dels særlige krav til personalet og så kræver det særlige tilladelse for hver enkelt bygning.

Halmoplag

Oplag af halm og lignende materialer er som udgangspunkt omfattet af "Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag,  plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel og visse brandfarlige virksomheder og oplag" (TF Visse). Undtaget herfra er oplag i det fri under 10 m3 og oplag i bygning under 1000 m3. Oplag i bygning kan dog være omfattet af bygningsreglement eller andre bestemmelser.

Det at et halmoplag er omfattet af TF Visse, betyder at der er en række regler der skal overholdes og i visse tilfælde skal der søges om lov til at oprette oplaget. I korte træk gælder følgende:

Et oplag må maksimalt udgøre 5.000 m3, dog med en enkelt undtagelse i forhold til tidligere godkendte oplag.

Oplag i bygning: 
Oplag under 1.000 m3 er ikke omfattet af TF Visse
Oplag over 1.000 m3 kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen (brandvæsnet).

Oplag med stablingshøjde over 6 meter betragtes som højlager og udløser yderligere krav

Oplag i det fri:
Oplag under 10 m3 er ikke omfattet af TF Visse
Oplag over 10 m3, men under 1.000 m3 er omfattet af TV Visse, MEN kræver ikke tilladelse
Oplag over 1.000 m3 kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen (brandvæsnet).

Reglerne i TF Visse går primært på afstandskrav mellem oplag, anden vegetation og bygninger. Endvidere er der en række bygningsmæssige krav. Såfremt oplaget er omfattet af TF Visse skal reglerne overholdes uanset om oplaget kræver tilladelse eller ej.

Ansøgning om oprettelse af oplag skal indsendes i to eksemplarer i så god tid som muligt, der skal dog indsendes tre eksemplarer såfremt stablingshøjden overstiger 6 meter. Ansøgningen skal mindst indeholde: 

  • Oplysninger om ansøger
  • Adresse på oplaget
  • Størrelse på oplaget, højde, længde, bredde
  • Hvad der oplagres
  • Hvad det der oplagres skal bruges til
  • Forventet oprettelsesdato for oplaget
  • Forventet nedlæggelsesdato for oplaget
  • En beskrivelse af oplaget med angivelse af regler der overholdes og hvilke der eventuelt vil søges dispensation for. Eventuelle dispensationsansøgninger i forhold til reglerne i TF Visse skal begrundes og der skal beskrives hvilke tiltag der udføres for at sikre samme sikkerhedsniveau, som ved overholdelse af reglerne.
  • Målfaste tegninger over oplagsområdet med angivelse af afstand til andre oplag, bygninger mm.

Ansøgningen kan sendes på email eller via post.

Beredskabsstyrelsen har i 2007 udgivet en vejledning om oplag af halm mm.

Maling af pasta i branddøre

I forskellige former for byggeri stilles der krav til visse døre om at skal være klassificeret. Når en dør klassificeres, er det den samlede konstruktion (både dør og karm) som producenten har fået godkendt sammen og der må derfor ikke laves ændringer på den samlede konstruktion.

For at sikre brandmodstandsevnen, er der som udgangspunkt i dør og karm anbragt brandpasta. Brandpasta svulmer op ved varmepåvirkning og lukker på den måde tæt mellem dør og karm. Hvis brandpastaen overmales vild er gå længere tid inden den påvirkes af varmen og dermed svulmer op. Det betyder at branddøren mister sin funktion.

Hvis man kigger i forskellige former for litteratur, fremgår det at brandpasta i nogle tilfælde må overmales op til to gange, men dette er ikke umiddelbart til at dokumentere og det kan heller ikke sikres at det ikke ved en senere lejlighed overmales. Bornholms Brandvæsen stilles derfor krav om, at brandpasta ikke må overmales og såfremt det er sket skal malingen renses af.

Skumudlægning til byfester og lignende

Bornholms Brandvæsen har tidligere udlagt skum til byfester, sidste skoledag mm. men det er en praksis som indstilles pr 1. januar 2013.

Vandfyldning af badebassiner og lignende

Nej det gør vi ikke. Det skyldes blandt andet risikoen for bakteriespredning i vandet.

Vinduer som redningsåbninger i privat beboelse

Udgangspunktet for at vurdere antallet af flugtveje og redningsåbning (det er de formelle betegnelser og ikke nødudgange) er bygningsreglementet, kapitel 5. Det nugældende bygningsreglement er fra 2010 med senere ændringer (BR10). En flugtvej er en dør eller lignende som du selv kan anvende for at bringe dig i sikkerhed, hvor en redningsåbning er et vindue eller lignende hvor du kan gøre opmærksom på din tilstedeværelse, men hvor dine muligheder for at komme væk kræver en aktiv indsats fra andre - typisk brandvæsnet som redder dig med stige.

Andelsboliger med lejligheder er at betragte i det der hedder anvendelseskategori 4, jf. BR10, kapitel 5.1.1, hvor de er karakteriseret ved at personerne kender flugtvejene.

I BR10, kapitel 5.2, stk. 1 fremgår det at bygninger skal udformes så evakuering let og betryggende kan ske til det fri og i Energistyrelsens "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" fra 2012 (ES) kan ses at i anvendelseskategori 4 vil det typisk være acceptabelt med en flugtvej og et antal redningsåbninger (kapitel 2.2)

Det fremgår af BR10, kapitel 5.2, stk. 6 og 7 at en brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger og i vejledningsteksten gives eksempeler på undtagelser, ligesom der i ES, kapitel 2.7 fremgår eksempler på hvad der er tilfredsstillende.

Konklussionen er, at der i en bygning i anvendelseskategori 4 beregnet for op til 10 personer kan "nøjes" med en flugtvej i stueplan og to redningsåbninger fordelt med en på hver etage UNDER FORUDSÆTNING AF at hele boligen kan betragtes som en brandmæssig enhed. Opsættes der klassificerede døre, adskilles kælderrum, loftsrum eller andet så der bliver flere brandmæssige enheder skal der være flere redningsåbninger.

Ovenstående tolkning på antallet af redningsåbninger er en lempelse i forhold til tidligere tiders krav, men det er intentionen og det er understreget af den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse med tilsynskompetencen i 2010 da BR10 blev sat i kraft.