Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Frivillig, kultur og fritid Muligheder for at få og give hjælp i coronakrisen

Muligheder for at få og give hjælp i coronakrisen

Med de seneste ugers udvikling med coronavirus/COVID-19 oplever mange problemer med ensomhed og udfordringer med at få klaret praktiske gøremål som indkøb og hundeluftning. Men der er mange muligheder for få hjælp eller for at blive frivillig og hjælpe andre. Der er både bornholmske og nationale organisationer, virksomheder og hjælpenetværk som tilbyder hjælp og hvor du kan blive frivillig. Nedenfor har vi lavet en oversigt over forskellige muligheder.

Har du kendskab til flere initiativer, som kan hjælpe folk i coronakrisen er du velkommen til at kontakte Frivillighedskonsulent Birgitte Eybye på e-mail: birgitte.eybye@brk.dk.

Få eller giv hjælp hos netværksgrupper på Bornholm

  • Corona hjælpegruppe Bornholm er en Facebookgruppe, som er en nystartet Bornholmsk netværksgruppe, hvor frivillige hjælper med indkøb og andre livsvigtige gøremål til de karantæneramte, de sårbare ældre og folk med nedsat immunforsvar, kontakt dem her

  • Røde Kors - Kører dels en Corona hotline for bekymrede borgere og et Hjælpenetværk, hvor man kan melde sig som frivillig og blive matchet med én, der mangler hjælp til indkøb, afhentning af medicin, hundeluftning mm. Børnepasning er undtaget.

    Læs mere om hjælpenetværket her
    Læs mere om den digitale besøgstjeneste her
    Kontakt Røde Kors corona hotline 35 29 96 60.
     
  • Dansk Folkehjælp – er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. De tilbyder flere forskellige hjælpeindsatser: dagligvareindkøb og udbringning, medicin indkøb og udbringning samt madudbringning, hvor der ikke allerede er kommunal hjælp til disse opgaver - find dem her

  • Ældre Sagen er en forening primært målrettet ældre. De tilbyder "Sådan oplever du kultur i din stue", som er en guide med mange gode ideer og links til litteratur, film, museer, live-oplevelser og historiske oplevelser, man kan bruge og besøge gratis. Man behøver ikke at være "ældre" for at kunne blive inspireret.

    Du kan få en telefonven eller melde dig som frivillig hos telefonlinjen - læs her
    Link til pårørende her

Landsdækkende netværksgrupper

  • Alzheimer foreningen er en forening for mennesker med demens og deres pårørende. De giver gode råd til pårørende og forslag til aktiviteter og samvær med mennesker med demens.  Gratis rådgivning og støtte på Demenslinien på tlf.58505850.
  • Dansk Handicap  har i et ugebrev samlet sidste nyt på handicapområdet set i lyset af Corona situationen
  • Dansk Ungdoms Fællesråd  Er en paraply- og interesseorganisation for landets samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. De giver gode råd og guides til digitale fællesskaber og liv i jeres forening. Hvordan hygger vi digitalt og skaber socialt fællesskab? Liste over ideer, links og gode råd til både organisationer og enkeltpersoner. her er linket
  • Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. De arbejder for at give alle børn og unge nogle at tale med om deres problemer. Headspace har åbnet en national headspace telefonlinje, hvor børn, unge og forældre kan ringe ind. Den er åben man-søn kl. 12-18.
  • Hjerteforeningen er for hjertesyge og deres pårørende. Hjerteforeningen har på deres hjemmeside et "coronasite" med den nyeste viden om corona og hjertesygdom. Hjerteforeningen har desuden oprustet på "ring til hjertelinjen", hvor mange hjertepatienter ringer ind og taler med rådgivere om tanker og bekymringer. Samtalerne har i stigende grad også fokus på mangel på socialt liv og ensomhed.
  • Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede. LEV har samlet alle relevante artikler og info om corona her
  • Mentor Danmark lektiehjælpsvirksomhed hotline til gratis lektiehjælp her
  • Ventilen Er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. De giver gode råd til at holde ensomheden på afstand. De tilbyder dem der allerede er i et af deres lokale tilbud at "mødes" online i et privat forum, hvor 2-3 frivillige står for at starte en samtale. De vil forsøge at holde åbent hver dag kl. 16-18.  Læs mere på Ventilens Facebook.

Madudbringning – Bornholm

Nedenfor får du overblik over supermarkedskæder som tilbyder udbringning:

  • COOP – herunder Kvickly og Dagli'Brugsen - læs mere her
  • Bornholmske specialiteter leveret direkte til døren - læs mere her
  • Meny og Spar købmænd - læs mere her
  • REMA 1000 - Hjælp andre med indkøb og få indkøb bragt ud – læs mere her - Vigo.dk

Take away – Bornholm

I coronakrisen kan du "spise ude hjemme" ved at hente take away med hjem. Destination Bornholm har lavet et overblik over take away steder på Bornholm:

  • Spis ude hjemme – Take away på Bornholm her