folk der danser

Kulturhuset

Hvad er kulturhuset?

Kulturhuset er et åbent tilbud under Vennepunktet, beliggende Østergade 54 i Rønne. Det er Bornholms eneste kulturhus og mødested for mennesker med udviklingshæmning. Kulturhuset er ramme om en række forskellige aktiviteter som dans, fester med levende musik, grillaftener, cafeaftener, kreativt værksted, cykeltræning med mere.
Aktiviteterne giver udviklingshæmmede mulighed for at indgå i et socialt fællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Her kan man opleve aktiviteter, som afspejler samfundets kultur i øvrigt.  

Målgruppe

Kulturhuset er åbent for alle interesserede. Målgruppen er primært voksne med udviklingshæmning. 

Aktiviteter

Cafeen i Kulturhuset danner om eftermiddagen fra mandag til torsdag ramme om hyggeligt samvær mellem brugerne af huset. Her vil det være muligt at købe kaffe m.m., spille spil eller lytte til oplæsning af dagens avis via. frivillige kræfter.
I Kulturhuset kan du spise varm mad kl. 17.30 mandag – torsdag. Der er fokus på sund og fedtfattig mad. Desuden er der fokus på motion og velvære, idet Kulturhuset råder over et trimcenter, hvor brugerne har mulighed for at træne regelmæssigt under kyndig vejledning.

Kulturhuset lægger lokaler til undervisning i rytmik, kor og band under Aftenskolen for Specialundervisning. Det er her bandet, Øllebølleband, er blevet dannet.
 
Der offentliggøres et program med Kulturhusets aktiviteter en gang hver tredje måned. Det er muligt at få tilsendt programmet på mail, så du altid er opdateret.
 
Brugerne har mulighed for medindflydelse gennem husets eget brugerråd.

Aktivetskalender juni juli august 2017.pdf

Frivillige

Ved forskellige arrangementer og aktiviteter benytter Kulturhuset sig af frivillige kræfter. Det er både brugerne selv, der er frivillige samt personer med interesse for at yde en frivillig social indsat inden for området.
Vil du vide mere om det at være frivillig kontakt enten
Lene Koefoed 56926377 / lene.koefoed@brk.dk
Tina Menzel 30182219 / tina.menzel@brk.dk

Kontakt

Vil du gerne modtage Kulturhusets program eller vil du gerne høre mere om Kulturhuset, så kontakt kulturhuskoordinator
Lene Koefoed på 56 92 63 77 eller lene.Koefoed@brk.dk

Læs også... Pjecen Vennepunktet (PDF)

 

Aktivitetskalender

Se hvilke aktiviteter der foregår i Kulturhuset.

Aktivitetskalender

Kontakt

Kulturhuskoordinator Lene Koefoed kan kontaktes på telefon 56 92 63 77 eller Lene.Koefoed@brk.dk

Leder af Kulturhuset Ilse Clausen kan kontaktes på telefon 56 92 77 89 eller Ilse.Clausen@brk.dk