ældre kvinde
Skip Navigation LinksBRK Borger Borger med funktionsnedsættelse Støtte Kontaktperson for døvblinde

Kontaktperson for døvblinde

​Dette er en helt særlig mulighed, der findes for personer, der har nedsat hørelse samtidig med at de har nedsat syn. Dette dobbelte sansetab skaber nogle særlige vanskeligheder og risiko for isolation. Hensigten med kontaktpersonordningen er at være med til at bryde døvblindes isolation og bidrage til, at døvblinde på trods af deres meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov kan leve så normalt som muligt.

Kontaktpersonen besøger og kommunikerer med den døvblinde, er bindeled til omgivelserne, skal orientere den døvblinde om hverdagen (avislæsning, TV, mm.), bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger, arkivering mv.

Kontaktpersonen ledsager og beskriver for den døvblinde på indkøb, besøg, i forretninger, ved lægebesøg med videre, og ledsager den døvblinde til fritidsaktiviteter (kultur, fritid, sport), kurser, møder, ferierejser o. lign.

I Bornholms Regionskommune er det de støttepersoner, der er ansat i Center for Psykiatri og Handicap, der udfører opgaven som kontaktperson for døvblinde. Støttepersonerne får i den forbindelse undervisning og rådgivning fra Center for Døve.

Hvis du ønsker at søge om kontaktperson for døvblinde, kan du henvende dig til myndighedsafdelingen i Center for Psykiatri og Handicap, som behandler ansøgninger om kontaktpersonordningen. Du kan se kontaktoplysninger her på siden.
 
Her kan du finde Bornholms Regionskommunes kvalitetsstandard vedr. kontaktperson for døvblinde:
 
 
 

Kontakt os

Du kan kontakte Center for Psykiatri og Handicap, hvis du vil vide mere om denne ordning. Du kan skrive til os på denne mail:

ph@brk.dk

Hvis du sender fortrolige oplysninger om dig selv eller andre, skal du bruge sikker mail. Du skal bruge NemId til denne løsning.

Sikker e-mail

Læs mere om sikker mail herunder:

Hvornår skal jeg bruge sikker e-mail? (PDF)

Sådan virker links til sikker e-mail (PDF)