Særlige forløb

​- undervisning for voksne med særlige behov

Kommunikationscenter Bornholm tilbyder særligt tilrettelagt undervisning til voksne, der har brug for et kortere afsluttet undervisningsforløb indenfor skolefag eller specifikke problematikker i hverdagen.

​Hvem er vi?

Kommunikationscentret har lærere og pædagoger med særlige kompetencer, der tager sig af undervisningen. Vi har mange års erfaring i at undervise unge og voksne med særlige behov.

Hvad kan vi?

Kommunikationscentret kan tilrettelægge særlige afsluttede undervisningsforløb i specifikke emner som f.eks. støtte til at tage kørekort, undervisning i demokrati, mindre it-kurser, undervisning i at bruge hjælpemidler eller teknikker, der kan forbedre kommunikationen med omverdenen som f.eks. at sms’e eller sende en mail. Der kan også undervises i sund kost, regning, matematik, stavning og læsning. Undervisningen kan enten foregå i små hold eller som eneundervisning og planlægges i tæt samarbejde med kursisten, pårørende og evt. fagpersonale.
Undervisningen vil typisk foregå på Kommunikationscentret eller på dagtilbud eller bosted.

Hvem kan henvende sig?

Unge og voksne med særlige behov, der ikke kan benytte almindelige folkeoplysningstilbud.

Hvordan gør jeg?

Henvendelse til Kommunikationscentret kan ske personligt eller via pårørende eller fagpersoner.

Værd at bemærke

Tidsbestilling er nødvendig til personlig samtale.

Kontakt

Kommunikationscenter Bornholm
Sveasvej 8, 3700 Rønne
Tlf. 56 92 64 00

kommunikationscentret@brk.dk

Telefontid:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8-12 
Onsdag kl. 8-10 og kl. 15-17