samtale

Rådgivning

​Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning. Hvis du henvender dig til en sagsbehandler, skal hun eller han rådgive dig om lovgivningen og de forskellige muligheder for hjælp. Men der findes også andre former for rådgivning, hvor du kan henvende dig. Læs mere herunder.

​Støttegruppens åbne rådgivning

Støttegruppens åbne rådgivning er primært for personer med udviklingshæmning og hjerneskade. Det du kan få hjælp til er bl.a.:

  • Samtaler og rådgivning i forhold til hjælpemuligheder
  • Rådgivning om hvor de skal henvende dig i kommunen eller andre offentlige instanser.
  • Støtte til at læse og handle på post, e-post m.m.

Åben rådgivning har åbent i Østergade 54 – Vennepunktet

  • Mandag kl. 16.30-17.30
  • Tirsdag kl. 10.30 – 11.30
  • Torsdag kl. 16.00-17.00. 

i lokalet til venstre for hovedindgangen, der er skilt på døren.

Der tilbydes også Åben Rådgivning i Nexø

  • Torsdag kl. 13.30 – 14.30

Det foregår i det gamle Rådhus, Møllevænget 1. Det forgår på første sal. I forhallen er der trappe op og skiltning, eller du kan dreje til højre og tage elevatoren op på første sal. Der vil være skiltning ved elevator.
Læs også pjece om Åben Rådgivning (PDF)

A-husets åbne rådgivning

A-husets åbne rådgivning er for personer med ADHD og/eller autisme. Vi holder til i A-husets lokaler i Østergade 54 i Rønne, og vi har åbent hver onsdag kl. 14.00-16.00.
Vi kan rådgive voksne og/eller pårørende om autisme og ADHD.  Vi rådgiver også om økonomi, om hvilke muligheder, der er for at få hjælp i kommunen, og vi kan hjælpe med at læse post, åbne e-boks osv.
 
Du kan møde op eller ringe til os på følgende telefonnumre:
 
Amir Mohsen: 61 24 75 28
Ruth Schou Pedersen: 30 18 21 20

 

Bornholms hjerneskadeteam

I Bornholms Regionskommune har vi et hjerneskadeteam, som arbejder med at koordinere indsatsen for mennesker, der er ramt af en hjerneskade. Teamet består af en række fagpersoner, der hver især ved noget om rehabilitering efter en hjerneskade. Hvis du eller én af dine pårørende er ramt af en hjerneskade, kan du kontakte hjerneskadekoordinatoren og få rådgivning. Hjerneskadekoordinatoren har mulighed for at bringe sagen videre til hjerneskadeteamet.

Du kan kontakte hjerneskadekoordinator Susanne Espersen på telefon 56 92 77 88 eller Susanne.Espersen@brk.dk