Kvinde med voksen datter

Pårørende

​Når et menneske har en psykisk sygdom, berører det også de mennesker, der er tæt på ham eller hende. Der kan være stor sorg, skyldfølelse, forvirring og mange andre svære følelser forbundet med at være forælder, ven, kæreste, søster eller bror til et menneske med en psykisk sygdom. De pårørende kan have brug for støtte til at tage vare på både sig selv og den syge i denne vanskelige situation.

Samtidig er pårørende vigtige samarbejdspartnere for de professionelle. Pårørende kan give uvurderlig hjælp, og forskning dokumenterer, at information og støtte til familien kan forbedre forløbet for den psykisk syge. Man ved, at mennesker med psykiske lidelser har en reduceret risiko for tilbagefald og genindlæggelse, når netværket omkring dem inddrages.

I socialpsykiatrien på Bornholm forsøger vi altid at have fokus på inddragelse af de pårørende. Vi inddrager så vidt muligt de pårørende i at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper den, der har en psykisk sygdom, og vi har af og til sociale eller kulturelle arrangementer for vores borgere, hvor pårørende inviteres med.

I maj 2015 udgav vi i samarbejde med Psykistrisk Center Bornholm, SIND Bornholm, Bedre Psykiatri Bornholm og Værestedet Blæksprutten en pjece med information til pårørende ved psykisk sygdom. Du kan spørge efter den på dit lokale bibliotek eller lægehus eller finde den her: Information til dig, der er tæt på én med en psykisk sygdom

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om, hvad vi gør for at inddrage og støtte pårørende i socialpsykiatrien, kan du kontakte

Leder af område Vest:
Ingrid Bentsen tlf. 56 92 78 72

Leder af område Øst:
Gunvor Poulsen tlf. 56 92 78 52

Leder af botilbuddet på Kommandanthøjen:
Line Jeppsen tlf. 56 92 76 40