autoværksted
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Erhverv Virksomheder Miljøtilsyn og -godkendelser

Miljøtilsyn og -godkendelser

Miljøtilsyn for virksomheder.

Fra Regionskommunens side vil vi normalt aftale tidspunkt for et tilsyn i forvejen.

Det er mest hensigtsmæssigt, hvis den miljøansvarlige person fra virksomheden deltager.

Hvorfor miljøtilsyn?

Tilsynets formål er at begrænse og forebygge virksomhedernes forurening af vand, jord og luft samt sikre at gældende miljølovgivning overholdes.


I tilsynet lægges vægt på det forebyggende miljøarbejde, herunder at miljømyndigheder inddrages, når virksomheden etableres eller udvides. Tilsynet er en god mulighed for - via dialog mellem virksomhed og miljømyndighed - at fokusere på virksomhedens muligheder for at gøre en ekstra indsats for miljøet.


Kommunen fører tilsyn med industriens miljøforhold. Det er fastlagt i Bekendtgørelse om tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Miljøtilsynsbekendtgørelsen).


Bornholms Regionskommune har på baggrund af miljøtilsynsbekendtgørelsen opdateret miljøtilsynsplanen for virksomheder og husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen gælder for henholdsvis virksomheder og husdyrbrug inden for Bornholms Regionskommunes ressortområde. Miljøtilsynsplanen kan ses her på siden.


Hvad er et miljøtilsyn?

Miljøtilsynet er en kontrol af at virksomheden har de fornødne tilladelser og godkendelser og at virksomheden overholder disse og øvrig lovgivning på miljøbeskyttelsesområdet.

 I praksis består miljøtilsynet af:

•Forberedelse hjemme på kommunekontoret hvor virksomheden undersøges på grundlag af tidligere rapporter, tegningsmateriale, godkendelse, tilladelser etc.

•Gennemførelse, hvor virksomheden fysisk inspiceres. Formålet er, dels at afhjælpe væsentlige miljøpåvirkninger fra virksomhederne, dels at sikre at miljøforholdene lever op til den gældende lovgivning. Tilsynet vil altid indebære en rundvisning på virksomheden med fokus på potentielle miljømæssige problemer samt mulige forbedringer der kan bringe virksomheden på forkant med miljøarbejdet.

•Afrapportering, hvor virksomheden modtager tilbagemelding fra tilsynsmyndigheden. Rapporten vil omhandle en vurdering af miljøforholdene på virksomheden, samt en kategorisering af virksomheden efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 2004, om differentieret tilsyn.

Tilpasset miljøtilsyn

Miljøtilsynet skal tilpasses den enkelte virksomhed på baggrund af en miljørisikovurdering. Vurderingen opsummeres i en enkelt værdi der danner udgangspunkt for hvor ofte virksomheden skal have tilsyn. Lav værdi = færre tilsyn og høj værdi = flere tilsyn

Miljøgodkendelser

Hvis du ønsker af se de enkelte virksomheders miljøgodkendelser kan du henvende dig til Natur, Miljø og Fritid.


Miljøtilsynsplan 2022-2022

Miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug i Bornholms Regionskommune

Miljøtilsynsplan 2022-2026_Gældende.pdf