Oversigtskort - Munkegård
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer Besætningsændringer på husdyrbrug, 5 december 2017

Besætningsændringer på husdyrbrug, 5 december 2017

 

Besætningsændringer på husdyrbrug, 5. december 2017

Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø har afgjort, at de anmeldte besætningsændringer i eksisterende stalde på nedenstående husdyrbrug kan gennemføres uden krav om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven:

  • På Munkegård, Ibskervej 40, Ibsker, 3740 Svaneke ændres svinebesætningen fra 4.000 producerede slagtesvin (30-105 kg) til 4.279 producerede slagtesvin (33-113 kg).
  • På Ryttergård, Ibskervej 28, Ibsker, 3730 Nexø ændres svinebesætningen fra 3.000 producerede slagtesvin (30-102 kg) til 3.049 producerede slagtesvin (33-113 kg
  • På Tjørnebygård, Tjørnebyvejen 5, Poulsker, 3730 Nexø ændres svinebesætningen fra 5.800 producerede slagtesvin (30-112 kg) til 6.786 producerede slagtesvin (30-113 kg).
  • På Spanager, Ø. Slamravej 8, 3730 Nexø ændres svinebesætningen fra 3.000 producerede slagtesvin (30-109,7 kg) til 2.995 producerede slagtesvin (30-115 kg).

Sagerne er behandlet i henhold til § 30 i bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2017 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Spørgsmål angående afgørelserne kan rettes til Susanne Kjær-Hansen, tlf.: 5692 2058 eller pr. mail: Susanne.Kjaer-Hansen@brk.dk

Klagevejledning
Bornholms Regionskommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Endvidere kan en række lokale og landsdækkende foreninger og organisationer klage over visse afgørelser.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Du finder link til Klageportalen på forsiden af nævnets hjemmeside, www.nmkn.dk. Disse links fører dig direkte til Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at den klageberettigede indbetaler et gebyr på 900 kr. (private) og 1.800 kr. (virksomheder og organisationer) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagegebyret reguleres hvert år efter satsen for det generelle pris- og lønindeks fastsat af Finansministeriet. Gebyret opkræves af Nævnenes Hus, og betalingen skal ske ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyret skal være indbetalt inden for en fastsat frist, ellers afvises klagen.

Klagegebyret tilbagebetales, hvis:

  • Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
  • Klager får helt eller delvist medhold i klagen
  • Klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet
  • Klager ikke er klageberettiget
  • Klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence

 

Klagefristen udløber den 2. januar 2018, dvs. 4 uger efter offentliggørelse af afgørelsen den 5. december 2017

Center for Teknik og Miljø