motorsport
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer Motorsportsbane ved Torpebakker, Klemensker

Motorsportsbane ved Torpebakker, Klemensker

Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for motorsportsbane ved Torpebakker, Klemensker

Kommunalbestyrelsen vedtog 11. oktober 2018 kommuneplantillæg nr. 27 og lokalplan nr. 099. Hensigten med planerne er, at udlægge et område til rekreativt formål til motorsport.

Klager skal være Center for Erhverv, Byg og Sekretariat i hænde senest mandag d. 5. december 2018.

Planerne kan ses på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Center for Erhverv, Byg og Sekretariat på mail sekretariatet@brk.dk

Planerne kan også tilgås i den røde boks.


Klagevejledning
Bornholms Regionskommunes afgørelser efter Planloven kan påklages til Planklagenævnet. Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder landsdækkende organisationer og foreninger der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.
 
Ifølge Planlovens § 58 stk. 1 nr. 4, kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. En tilladelse må ikke benyttes, før klagefristen er udløbet.

Klage indgives gennem Klageportalen, Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID, og klagen skrives direkte i portalen.

Det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen undervejs. Klagen sendes gennem Klageportalen til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø, som videresender den til Planklagenævnet med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal der betales et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen bliver ikke sendt videre, før gebyret er betalt, og klager har endeligt godkendt klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen.

En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

 

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat