Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer og afgørelser Tilladelse til projekt ved Moseløkkevej 2, 3770 Allinge

Tilladelse til projekt ved Moseløkkevej 2, 3770 Allinge

​Bornholms Regionskommune, Center for Miljø, Plan og Kultur har truffet afgørelse om genåbning og genslyngning af vandløb på Moseløkkevej 2, 3770 Allinge.

Lovgivningen

Der gives tilladelse efter vandløbslovens §17, §37 og §47, samt §9 i bekendtgørelse for vandløbsregulering og -restaurering.

Afgørelsen kan ses her: Tilladelse til projekt

Tilladelsen til igangsættelse sker efter §30 i Bekendtgørelsen for vandløbsregulering og -restaurering.
Vandløbsmyndigheden kan efter ansøgning meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder i sager efter § 5 og § 9, jf. § 17, uanset om vandløbsmyndighedens afgørelse påklages.

Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klagefristen udløber den 27. november 2025.

Indgivelse af klage via klageportal
En klage skal indgives skriftligt. Du går ind på Nævnenes Hus, hvor du skal logge på med mitID. Klik på Miljø og Energi, Miljø- og Fødevareklagenævnet. På nævnenes hus findes der en vejledning om anvendelse af Klageportalen. Klagen sendes gennem klageportalen til Bornholms Regionskommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Om betaling til miljø- og Fødevareklagenævnet

Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse afhænger af, om klagen kommer fra en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Det er muligt at blive fritaget for at bruge Klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune med påført sagsnummer i emnefeltet til Bornholms Regionskommune, Skovløkken 4, 3770 Allinge. Anmodningen videresendes herefter til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om den kan imødekommes.

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler gebyret. Gebyret tilbagebetales hvis:

•  Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves

•  Klageren får helt eller delvist medhold i sagen, eller

•  Eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø og Fødevareklagenævnets kompetence.