Bornholms Regionskommune lægger an til en Folkesundhedspolitik, hvor
borgere, foreninger og frivillige er med til at definere rammerne for deres gode
liv.
Den kommende Folkesundhedspolitik skal sætte rammerne for det samlede arbejde med at styrke borgernes sundhed og trivsel gennem hele livet. Det er derfor vigtigt for kommunens center for Sundhed og Forebyggelse at modtage alle bidrag, som kan være med til at kvalificere politikken.
Høringsperioden er fra den 2. april 2019 til og med den 3. maj 2019. Høringssvar skal afgives via e-mail på følgende adresse: sundhedsteam@brk.dk
Du finder udkast til Folkesundhedspolitikken her
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lisbeth Nielsen på tlf. 56 92 12 89 eller Marianne Stenstrup på tlf. 56 92 12 96.
