Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Politikker Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik 0-29 år

Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik 0-29 år

​Siden 2020 har Bornholm haft en sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som er udarbejdet i samarbejde med målgrupperne og deres interessenter.

Gå til politikken Klik her


Strategi for fremtidens dagtilbud

Fremtidens Dagtilbud på Bornholm er funderet i den nationale politiske vision om "Det gode børneliv". Strategien tager udgangspunkt i den forskning og viden, der ligger til grund for den fælles retning for dagtilbud KL har præsenteret samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings Master for styrkede læreplaner:

Fremtidens dagtilbud på Bornholm forholder sig pædagogisk til anvendelsen af inde- og udemiljøer i forhold til inkluderende praksis. Rum og udendørs arealer er fleksible, så de kan ændre form og der kan indrettes små overskuelige miljøer, i forhold til konkrete læringsaktiviteter eller understøtte børns udvikling og relationer i mindre børnegrupper. Således giver den fysiske indretning i princippet mulighed for altid at kunne indrette sig efter den aktuelle børnegruppe.

 

En sund udvikling af børns motorik har afgørende betydning for deres evne til indlæring. Den almene sundhedstilstand har ligeledes betydning for børns lyst til og evne for at vokse og udvikle sig. Der lægges derfor vægt på hvordan vi bevæger os, og hvad vi spiser i fremtidens dagtilbud.

Læring i hverdagsrutiner er med til at sikre, at børn mestrer eget liv. Det giver robuste og kompetente børn.

 

I fremtidens dagtilbud betragtes den bornholmske natur som et pædagogisk læringsrum på lige fod med alle andre læringsrum. De pædagogiske læringsrum skal være med til at understøtte, at visionen for dagtilbud kan indfris. Der arbejdes ligeledes med visionen "Bright Green Island" i Dagtilbud således der er pædagogiske læringsrum for grøn og miljørigtig tænkning i børnehøjde.

 

Alle børn går som udgangspunkt i et alment dagtilbud. Er barnet i fare for at blive ekskluderet, sættes der ind i barnets og familiens nuværende lokalmiljø med støtte, faglig kompetence og ændring i de fysiske rammer, således det er rammerne om barnet der ændres og de voksne der flytter sig, ikke barnet. Forskning og erfaring viser, at når konteksten rundt om barnet ændrer sig, ændrer barnet sig også. Dette sikrer barnet mindst mulig indgribende foranstaltning.

Forskning viser, at sammenhæng mellem hjemmets og dagtilbuddets miljø for udvikling og læring, har afgørende betydning for at give børn lige chancer i livet. I fremtidens Dagtilbud udvikles der et tættere samarbejde mellem hjem, dagtilbud og tværfaglige aktører i familiens lokalområde med henblik på at alle børn får lige chancer for at udvikle deres kompetenceniveau og blive så dygtige som muligt.

Læs Strategi for fremtidens dagtilbud her.

Læs Styrelsesvedtægt for dagtilbud (forældreindflydelse) her.

Kriminalpræventiv handleplan

Bornholms Regionkommune er jfr. § 19, stk. 3 i Lov om social service forpligtet til at udarbejde en kriminalpræventiv handleplan, der beskriver kommunens sammenhængende plan for, hvordan kommunen vil forebygge kriminalitet.  SSP-koordinatoren og Center for Børn og Familie har derfor i et samarbejde udarbejdet ”kriminalpræventiv handleplan 2015-2017”. Handleplanen beskriver de nuværende kriminalpræventive indsatser i Bornholms Regionskommune, samt de fremadrettede tiltag og indsatser.

Læs handleplanen her.

Den røde tråd

Den røde tråd er en politik for mål, indhold og overgange for bornholmske børn i dagtilbud og skole

 
Den sammenhængende børnepolitik i Bornholms Regionskommune er med til at sikre helhed for barnet ved overgang fra en institution til en anden. Dette gøres ved at arbejde på tværs af faggrupper og skabe sammenhæng mellem pædagogiske læreplaner og læseplaner i dagtilbud, skolefritidstilbud og skole.
 
”Den røde tråd” er en beskrivelse af hvilke aktører, der er involveret i de forskellige overgange i barnets liv, og hvad de enkelte aktører bidrager med. Formålet er at understrege, at alle barnets overgange fra en institutionsform til en anden, er en fælles opgave for de fagpersoner, der allerede kender barnet godt, og dem, der skal modtage det i den nye institution. På den måde får barnet de bedste betingelser i sin nye institution/ på sin nye skole, således at det på lang sigt sikres muligheder for at få en ungdomsuddannelse.