Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Alle boligejere: Fra 1. maj 2021 kan du indfri dit indefrysningslån (stigning i grundskyld)

Alle boligejere: Fra 1. maj 2021 kan du indfri dit indefrysningslån (stigning i grundskyld)

26-04-2021

Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, der betyder, at kommunen indefryser stigninger i grundskylden, hvis den årlige stigning er mere end 200 kr. pr. ejendom pr. ejer, er nu ændret til en frivillig ordning, så du som boligejer kan fra- og tilvælge indefrysning fra 2. halvår 2021.

Ønsker du at indfri dit indefrysningslån, skal du logge på borger.dk og søge på "indefrysning lån", du skal bruge NemID til at komme videre. På hjemmesiden kan du se størrelsen på indefrysningslånet, der gælder for din ejendom. Hvis du framelder ordningen, forfalder det indefrosne beløb til betaling. 

Hvis I er mere end én ejer, skal alle ejere framelde sig ordningen. Hvis kun én af ejerne framelder, vil der fortsat stå et lån hos ejer nr. 2.

Vælger du ikke at framelde ordningen, vil lånet fortsat være indberegnet i ejendommen.

Kontakt os hvis du ikke har NemID
Hvis du ikke har NemID, kan du kontakte Ejendomsskattekontoret, som vil være behjælpelig med at udstede et indbetalingskort til dig. Det samme gælder, hvis du har spørgsmål i forbindelse med indfrielse af indefrysningslån og de ændrede regler, der gælder pr. 1. maj 2021.