Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Ankestyrelsen godkender kommunens køb af tankstationen i Allinge

Ankestyrelsen godkender kommunens køb af tankstationen i Allinge

25-01-2019

I sommeren 2017 begyndte en sag, da Ankestyrelsen besluttede at se nærmere på, om regionskommunens køb af tankstationen i Allinge var i overensstemmelse med loven. Her halvandet år senere fastslår Ankestyrelsen, at købet følger alle gældende love.

Det var helt efter bogen, da Bornholms Regionskommune i foråret 2017 købte den tidligere Shell-tank i Allinge med henblik på at fjerne den. Det har Ankestyrelsen, der en statslig styrelse, som fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndigheder, netop slået fast.

Afgørelsen kommer cirka halvandet år efter, at styrelsen tog sagen op på eget initiativ. Styrelsen stillede dengang spørgsmålstegn ved, hvilke love og regler, der kunne give regionskommunen tilladelse til opkøbet. Da regionskommunen købte grunden, indgik der en etårig lejeaftale med Dansk Fuel, som drev benzintanken. Regionskommunen opsagde straks lejeaftalen, men lod den løbe i det år der var nævnt i lejeaftalen for at mindske et tab i forbindelse med købet. Det var blandt andet denne del af aftalen, som Styrelsen fandt betænkelig, men som altså er i overensstemmelse med gældende love.

Borgmester Winni Grosbøll er glad for afgørelsen, og arbejdet med at skabe et rekreativt område forsætter som planlagt.

Her kan du læse Ankestyrelsens fulde udtalelser i sagen