Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Antallet af kommende elever til øens folkeskoler er på niveau med sidste år

Antallet af kommende elever til øens folkeskoler er på niveau med sidste år

02-03-2022

Årets skoleindskrivning er afsluttet, og den viser, at indskrivningen til 0. klasse på folkeskolerne ligger på omtrent samme niveau som sidste år. Til sommer begynder 347 bornholmske børn deres skolegang.

Ved dette års indskrivning er tallet i alt 347 børn, der skal begynde skolegangen til sommer, mod 348 børn sidste år. Herudover er der tilkendegivet, at 12 børn vil modtage hjemmeundervisning i skoleåret 2022/2023. Center for Skole har desuden modtaget ansøgning om at udsætte undervisningspligten for 10 børn.

234 af de kommende skolebørn er indskrevet på en folkeskole og 113 er indskrevet på en fri- eller privatskole. Desuden er der i år flere børn, som vil modtage hjemmeundervisning. Skolechef, Trine Schloss Pedersen siger: "I forbindelse med indskrivningen til kommende skoleår ser vi en voksende andel af børn, som skal hjemmeundervises. Det afspejler en landsdækkende tendens, som vi særligt ser udmønte sig på Bornholm. Jeg er faktisk lidt nysgerrig på, hvad der gør, at forældrene træffer dette valg. Men under alle omstændigheder vil vi fortsat arbejde på at gøre folkeskolen til et attraktivt tilvalg!" siger skolechef Trine Schloss Pedersen. 

Forperson i Børne- og Skoleudvalget, Morten Riis (Ø) siger:

"Vi er godt i gang med at skabe en attraktiv folkeskole, det viser vores seneste rapport, som blev offentliggjort i sidste uge. Vi oplever eksempelvis både fremgang i forhold til trivsel og faglighed.  Indskrivningstallene i år viser os, at vi fortsat skal have fokus på det arbejde og også, at vi skal bruge kræfter på at formidle vores gode resultater til kommende skolebørns forældre. Folkeskolerne på Bornholm bevæger sig i den rigtige retning, og jeg er spændt på at se, hvor vi står næste år". 

Indskrivningstallene er udtryk for et øjebliksbillede og kan derfor nå at ændre sig frem til skolestarten i august, eksempelvis ved at der flytter nye børn til eller fra øen.

Overblik i tal

Herunder ses en oversigt over antal indskrevne elever i de pågældende skoleår i procent samt den numeriske værdi i parentes. De børn, hvorpå der er ansøgt om udsat undervisningspligt indgår ikke i nedenstående opgørelse.

SkoleårAntal elever indskrevet i folkeskolen Antal elever indskrevet i fri- og privatskolerTilkendegivet hjemmeundervisning
2019/2020 (341)65,10% (222)34,31% (117)0,59% (2)
2020/2021 (331)63,14% (209)35,04% (116)1,81% (6)
2021/2022 (336)64,58% (217)34,82% (117)0,60% (2)
2022/2023 (347)63,68% (222)32,56% (113)3,46% (12)


Ved sidste års skolestart (2021/2022) var der i alt indskrevet 336 børn. Heraf var 217 indskrevet til start i folkeskolen, 117 til privatskole og der var tilkendegivet hjemmeundervisning på 2 børn. Der blev modtaget ansøgninger om udskudt undervisningspligt for 12 børn. 

Herunder ses skoleindskrivningsønskerne på folkeskolerne til det kommende skoleår 2022/2023. I nedenstående opgørelse indgår de 10 børn, hvorpå der er ansøgt om udsat undervisningspligt.

 

Skoleåret 2021/2022Skoleåret 2022/2023
FolkeskoleAntal indskrevne børn i 0. klasseFolkeskoleAntal indskrevne børn i 0. klasse
Hans Rømer Skolen37Hans Rømer Skolen30
Kongeskærskolen27Kongeskærskolen18
Paradisbakkeskolen43Paradisbakkeskolen46
Svartingedal Skole25Svartingedal Skole30
Søndermarksskolen63Søndermarksskolen78
Åvangsskolen24Åvangsskolen32
I alt219I alt234

 

Kommunalbestyrelsen behandler den endelige fordeling den 31. marts 2022.

Yderligere informationer:
Chef for Skole, Trine Schloss Pedersen mobil: 61 38 49 71.