Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Et godt småbørnsliv - udstilling på Rønne Bibliotek

Et godt småbørnsliv - udstilling på Rønne Bibliotek

22-11-2018

Hvad er et godt småbørnsliv på øen? Udstilling på Rønne Bibliotek

Den aktuelle udstilling på Rønne Bibliotek afspejler den indledende fase i projektet "De små børns Bornholm", hvor man har indsamlet fortællinger om bornholmske familiers liv på øen. Udstillingen blev vist på Værftet i Nexø tidligere i november.

Kom og fordyb dig i fortællingerne, hvis du ikke nåede ikke at se udstillingen i Nexø.

Fortællinger og familieportrætter

Du kan opleve småbørnsfamiliernes historier og liv, som de ser ud i november 2018. Og du kan se de smukke familieportrætter taget af fotograf Martin Thaulow.

Udstillingsperiode: Sidste dag 2. januar 2019. Også i selvbetjent åbningstid.

Hvor: Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1


BAGGRUND

Børn på Bornholm vokser hyppigere op med en sårbar familiebaggrund sammenlignet med børn i Danmark generelt. Bornholm Regionskommune har iværksat projektet 'De små børns Bornholm' et ambitiøst initiativ for at give børn og familier en særlig fokuseret støtte i de tidlige år for at give alle børn på øen de bedst mulige livschancer og det bedst mulige afsæt for videre læring, udvikling og trivsel. I løbet af perioden vil man afsøge, udvikle, afprøve, evaluere og skabe læring om virksomme tiltag og metoder, målrettet de første 1000 dage af et barns liv.

 

Projektet er støttet af SUS (Socialt Udviklingscenter) og Egmont Fonden.