Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Borgerservice opgraderer med flere tider til MitID

Borgerservice opgraderer med flere tider til MitID

15-06-2022

Grundet stor efterspørgsel på hjælp til MitID opgraderer borgerservice med flere tider til MitID den 29. juni i Nexø. Det bliver her muligt for borgere at få hjælp til MitID i den tidligere valgbus.

Valgbussen er parkeret for en stund, men kører onsdag den 29. juni til Nexø, hvor borgere har mulighed for at få hjælp til MitID. Borgerservice oplever, at der i Nexø er stor efterspørgsel på MitID-tider og har derfor taget initiativ til, at flere borger kan få hjælp til MitID netop her.

"Der har generelt været en meget stor efterspørgsel på MitID-tider både på Bornholm og i resten af landet. Det har været nødvendigt for os at tænke kreativt og trække på ressourcer fra andre afdelinger for at komme i mål med den ekstra indsats", fortæller Bo Rosendal, leder af Borgerservice.

Initiativet i Nexø er således også kommet i stand efter godt samarbejde med Jobservice i Jobcenteret, som på dagen også hjælper borgerne med at få MitID.

Den såkaldte MitID-bus vil den 29. juni holde på P-pladsen ved Nexø Rådhus i tidsrummet kl. 9-15. Borgere kan bestille tid på www.brk.dk/tidsbestilling eller ved at ringe til 56 92 00 00. Der er begrænset antal tider tilgængelig til MitID-bussen, så vent ikke længe med at bestille tid.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Bo Rosendal, Leder af Borgerservice

Tlf. 56 92 16 15

Mail: bo.rosendal@brk.dk