Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Bornholms børn og ældre varmer op til Royal Run

Bornholms børn og ældre varmer op til Royal Run

09-05-2019

Motion er godt for alle – store som små. Torsdag 16. maj sætter børn og ældre på kommunens institutioner derfor gang i en fælles løbetræning. Med sig på turen får de nu H.K.H. Kronprinsen.

Forud for Royal Run på Bornholm den 10. juni 2019 har Bornholms Regionskommune arrangeret et træningsarrangement, hvor børnehavebørn fra kommunens institutioner i Rønne, og de ældre borgere på Plejecenter Snorrebakken kan varme op og komme i form. Arrangementet finder sted torsdag den 16. maj kl. 11.00.

For at lægge de rette rammer om træningsarrangementet har Centerchef Claus Munk, fra Bornholms Regionskommune spurgt Kongehuset om H.K.H. Kronprins Frederik kunne komme og starte løbet. Kongehuset har set med stor velvilje på henvendelsen og har meldt tilbage, at Kronprinsen meget gerne vil være en del af arrangementet og sende børn og ældre godt afsted på løbeturen.