Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Unge søges: Bliv brandkadet nu

Unge søges: Bliv brandkadet nu

18-01-2023

Er du mellem 13 og 17 år og nysgerrig på Bornholms Brandvæsen og Beredskab?
- Så send en ansøgning til Bornholms Brandkadetter.

Som ung i beredskabet er det nemt at skabe et stærkt fællesskab. Man kommer hinanden ved og stoler på hinanden, når man sammen skal lave spændende øvelser og løse udfordrende opgaver.

Som brandkadet lærer I at være beslutsomme og tage handling - det er nemlig uddannede brandfolk, der underviser jer i praktiske øvelser. I kommer blandt andet til at lære førstehjælp, frigørelse i bil, røgdykning og brandslukning.

På brandkadetuddannelsen vil I helt sikkert opleve at flytte grænser, blive udfordret og tage ansvar. 

Uddannelsen foregår hver tirsdag kl. 18.30 - 21.00 over en periode på cirka fire måneder på Fabriksvej 31 og ude i felten. Gennem forløbet får I berøring med Bornholms Brandvæsen, Beredskabet, Politiet og Falck.

Efter gennemført brandkadetuddannelse bliver I inviteret ind i korpset af Unge i Beredskabet og kan hjælpe til med mange forskellige og vigtige opgaver. 


Lyder det som noget for dig eller nogen du kender?

Så læs mere og ansøg her: Bliv brandkadet
Søg inden den 17. februar 2023 kl. 12.