Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Bornholms Regionskommune sætter lys på bygninger i solidaritet med Ukraine

Bornholms Regionskommune sætter lys på bygninger i solidaritet med Ukraine

04-03-2022

I denne weekend følger Bornholms Regionskommune en opfordring fra Den europæiske kommuneforening (CEMR) om at sætte lys i de ukrainske flags farver på et par af kommunens bygninger. Det sker for at vise vores solidaritet med Ukraines kommuner og regioner, der i øjeblikket lider hårdt.

Her kommer der lys
Kommunen sætter lys på facaden af Ullasvej 23 i Rønne, der huser kommunens borgmester og centrale dele af administrationen, og på gavlen af Møllevænget 1 i Nexø, som huser blandt andet kommunens økonomiafdeling.

De to bygninger vil være oplyst fra i aften fredag den 4. marts, lørdag den 5. marts og søndag den 6. marts – alle tre dage fra ca. kl. 18 (solnedgang) og indtil midnat.

En stor påskønnelse til firmaet BARE Events and Productions, som har lagt lysudstyr og mandetimer til.