Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Brug kommunens telefonomstilling med omtanke

Brug kommunens telefonomstilling med omtanke

16-03-2020

Regionskommunens telefonomstilling oplever i disse dage et pres. Derfor opfordres borgerne til, at benytte kommunens telefonomstilling med omtanke og søge information på vores hjemeside.

Kontaktinfo
Alle dage vil Regionskommunen kunne kontaktes telefonisk i tidsrummet kl. 9.30 til kl. 11.30 på tlf. 56 92 00 00.

Akutte behov for personlig fremmøde fx. særligt behov for pasudstedelse, medicin bevilling o.lign. skal aftales via tidsbestilling pr. telefon inden fremmøde - og vil kunne finde sted kl. 13 – 14 undtagen onsdag.

Fremødte uden tidsbestilling bliver ikke betjent, og dørene er lukkede i borgerservice. Det er alene Borgerservice i Rønne som vil være åben for ekspedition jf. ovennævnte.

Medarbejdere i Jobcenter og Borgerservice og ydelse vil fortsat kunne kontaktes telefonisk, og der vil i det omfang, det er muligt fortsat blive behandlet ansøgninger, såfremt den nødvendige dokumentation kan sendes digitalt, enten via kommunens selvbetjeningsløsninger som kan findes på www.brk.dk eller ved fremsendelse pr. sikker mail via fx www.borger.dk

Hvis borgere har spørgsmål vedrørende Corona, henviser kommunen til sitet coronasmitte.dk Sundhedsstyrelsen og hotlinen på tlf. 70 20 02 33.