Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Byg inviterer til åbent hus: Kom og bliv klogere på din byggesag

Byg inviterer til åbent hus: Kom og bliv klogere på din byggesag

20-01-2023

Kom og bliv klogere på din byggesag
Byg inviterer borgere til åbent hus i Gudhjem

Hvor højt må jeg bygge? Skal jeg bruge nogle særlige materialer? Må man godt have to carporte? Hvad med min nabo? Hvor lang tid går der før, jeg kan gå i gang?

Mandag den 30. januar mellem kl. 15-17 inviterer kommunens afdeling Byg igen indenfor til et åbent husarrangement. Arrangementet er for alle, der enten går rundt med et byggeprojekt i maven, men er i tvivl om, hvad der skal til, før der kan bygges – eller for de, der allerede har en byggesag i gang hos Byg, og som gerne vil vide, hvad der skal til for at komme videre.

I to timer er der mulighed for at møde byggesagsbehandlere fra Byg og få svar på sine spørgsmål – og/eller blive vejledt, så det bliver lettere og hurtigere at opnå en eventuel byggetilladelse. 

Tid: mandag 30. januar mellem kl. 15.00-17.00.
Sted: Gudhjemhuset, Melstedvej 1, 3760 Gudhjem.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne
– det kræver ikke tilmelding, man møder bare op. 

Vi ses :-) – venligst, sagsbehandlerne hos Byg.