Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Corona: BAT foretager ændringer i forhold til kørsel i busserne

Corona: BAT foretager ændringer i forhold til kørsel i busserne

06-01-2021

I forlængelse af statsministerens pressemøde tirsdag 5. januar og de skærpede restriktioner, som blev meldt ud her, har BAT valgt at foretage følgende ændringer.

  • Fra 6. januar kan man igen ikke bruge fordøren i BAT's busser.
  • Samtidig vil busserne køre med mere begrænset kapacitet, så de kun fyldes maksimalt halvt op.
  • Forreste sæderække vil fortsat være afspærret for brug.
Tiltagene tages for at passe ekstra godt på chauffører og kunder i den ekstraordinære situation, som landet befinder sig i. Regional- og Bybusser kører efter normal køreplan.

De skærpede restriktioner gør, at BAT skal passe ekstra godt på de, der benytter den kollektive trafik – både chauffør og passagerer. For at sikre at der kan holdes afstand mellem chauffør og passagerer, lukkes fordøren for indstigning. Der vil være ind- og udstigning ved midterdør. BAT henstiller til at passagerer viser hensyn, så de der skal med bussen, venter med at stige ind, til eventuelle udstigende passagerer har forladt bussen.

Samtidig begrænser vi kapaciteten i busserne, så det kun er hvert andet sæde der må benyttes. Rejser man sammen, kan man naturligvis fortsat sidde sammen. 

Skal man bruge klippekort, så er vi i gang med at flytte automaterne til midterdøren. Det vil tage noget tid at flytte alle automater, så hvis der ikke er en automat ved  midterdøren, så lad være med at gå op til chaufføren. BAT henstiller til at man klipper på et senere tidspunkt.

Den konkrete anledning til de nye tiltag er de særlige restriktioner, som indføres i hele landet fra og med 6.januar 2021, og statsministerens udmelding om, at vi nu befinder os i varslingsniveau 5. 

Selvom kunderne ikke har adgang via fordøren, vil døren fortsat åbne for at sikre en god luftcirkulation i bussen. 

De ekstra foranstaltninger gælder indtil videre frem til 17. januar 2021.