Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Fem BRK-medarbejdere er blandt 100 velfærdstalenter

Fem BRK-medarbejdere er blandt 100 velfærdstalenter

16-06-2020

Hele fem BRK-ansatte er blandt de 100 unge under 36 år, som har udmærket sig med et særligt stort talent i deres arbejde inden for forskellige sider af velfærdsområdet. De 100 særligt udvalgte er indstillet af deres kolleger rundt om i landets kommuner og regioner, og det er tredje år i træk, at der udpeges Velfærdstalenter. Pensionselskabet Pensam og fagforeningen FOA står bag initiativet.      

De fem særligt talentfulde velfærdsmedarbejdere i BRK er:

Cirkeline Coco Søgård, Social- og Sundhedsassistent i Hjemmeplejen Østermarie.
Ida Vibe-Petersen, Social- og Sundhedsassistent i Hjemmeplejen Nexø Nord.
Jeff Kofoed Hansen, Social- og Sundhedsassistent Nørremøllecenteret, Nord/Vest. 
Monica Sabrina Christensen, Social- og Sundhedsassistent, Rehabiliteringsteamet, Hjemmeplejen.
Nicolai Bjerregaard, pædagoisk assistent, Dagtilbud, Inklusions- og ressourceteamet.

Fejring i morgen i Vennepunktet
I anledning af udnævnelsen inviterer borgmester Winni Grosbøll og udvalgsformand Bjarne Hartung Kierkegaard de unge talenter og deres nærmeste ledere til en lykønskning og et glas bobler. Det sker i morgen, onsdag den 17. juni kl. 11-11.45 i Vennepunktet på Østergade 54, 3700 Rønne. FOA Bornholm deltager også i arrangementet.

Læs mere og se begrundelserne

Du kan læse om baggrunden for deres nominering i magasinet "Velfærdens Talent 100 - Danmarks største velfærdstalenter 2020" her præsenteres alle 100 talenter i alfabetisk rækkefølge. En høj faglighed, et stort engagement og godt humør er nogle af begrundelserne, der går igen hos flere af de nominerede.

Se her videohilsner til talenterne fra ministre, FOA formand, Pensams direktør med flere i dagens anledning.