frivillige foreninger samlet på Campus Bornholm 2019
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Frem til 4. november kan der søges økonomisk støtte til frivillige sociale foreninger

Frem til 4. november kan der søges økonomisk støtte til frivillige sociale foreninger

07-10-2020

Er du med i en frivillig social forening, eller ved at starte en op, skal du vide, at det frem til den 4. november i år er muligt at søge om offentligt tilskud til for eksempel foreningens drift, kurser og aktiviteter. Pengene kommer fra den særlige paragraf 18-pulje.

Formålet med den såkaldte § 18-pulje er at styrke, støtte og fremme det frivillige sociale engagement på Bornholm, som har en stor betydning for rigtig mange mennesker. Både for de der er aktive i selve foreningsarbejdet, og dem som foreningernes aktiviteter kommer til gode. Typisk er det foreninger, hvor frivillige bidrager til øget velfærd og omsorg og/eller bidrager til at løse velfærdsopgaver. Det kan for eksempel være gennem at drive væresteder, selvhjælpsgrupper eller sociale caféer.

Ud over de sædvanlige udgifter er det nu også muligt at søge midler til Corona-relaterede udgifter. For eksempel køb af digitale platforme, som flere foreninger har opdaget er en god måde at holde kontakten til bestyrelsen og medlemmer i foreningen, når det kniber med at kunne mødes fysisk.

Retningslinjerne for at kunne søge og selve ansøgningsskemaet til § 18 midlerne, finder man her på kommunens hjemmeside klik her

Er der spørgsmål eller brug for hjælp i forhold til ansøgningerne kan kommunens frivillighedskonsulent kontaktes: Birgitte Eybye mobil: 30 18 22 73 mail: birgitte.eybye@brk.dk