Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Fremgang i andelen af indskrevne børn til folkeskolerne

Fremgang i andelen af indskrevne børn til folkeskolerne

18-02-2019

Efter flere år med faldende andel i folkeskolerne blandt de indskrevne børn i 0. klasser, ses der i år en fremgang.

Flere forældre har i år valgt at indskrive deres børn til folkeskolerne på Bornholm. I 2017 valgte 61,7 procent af bornholmerne at indskrive deres barn på en folkeskole. I 2018 var tallet 62,1 procent og nu i 2019 er tallet steget yderligere til 65,7 procent - altså en fremgang på 3,6 procentpoint. Siden Bornholms Regionskommune gennemførte en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret 2018 har der været fokus på, hvordan det faglige niveau samt trivslen kan forbedres i folkeskolerne. Dertil kan lægges, at Børne- og skoleudvalget i budgetforliget har fået prioriteret 5 mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. i overslagsårene til skoleudvikling.

Skolechef, Espen Fossar Andersen, siger: 

"Om det er resultatet af dette øgede fokus, der har ført til at flere i år har valgt at indskrive deres børn i en folkeskole er for tidligt at sige, men der er absolut grund til en forsigtig optimisme. Det er positivt, at flere har vist tillid og tro på, at folkeskolen er det rette skolevalg. Nu er det op til skolerne at bevise over for forældre og elever, at de har valgt rigtig."

Oversigt over fordelingen af elever i henholdsvis folkeskoler og privatskoler.

Procentvis fordeling20152016201720182019
Privatskoler28,630,838,337,934,3
Folkeskoler71,469,261,762,165,7