Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Gratis kursus: Brug efteråret på at blive røgfri

Gratis kursus: Brug efteråret på at blive røgfri

22-10-2021

Går du med et ønske om at kvitte røgen, har du nu mulighed for at kickstarte dit rygestop ved at deltage på kommunens online rygestophold, som bliver holdt i dette efterår. Chancen for at blive røgfri er op til fem gange større, hvis du får hjælp til dit rygestop.  

  • Online rygestopforløb er et tilbud til dig, som gerne vil gennemføre kurset i egne omgivelser foran din computer/din tablet. Kurset bliver holdt på Skype, som er et nemt og gratis online-forum. Har du en computer/tablet med lyd, gerne kamera, og en internetforbindelse, kan du sagtens være med. 

Kurset begynder onsdag den 3. november kl. 16.30-18.30. Dit rygestophold mødes på skype seks gange i løbet af seks uger – hver gang onsdag fra 16.30-18.30.  

Der er max otte deltagere på holdet, og det bliver ledt af en professionel rygestoprådgiver.
Før kursusstart modtager du et deltagerbrev med alle nødvendige informationer. 

Tilmelding. Du tilmelder dig ved at skrive til: rygestop@brk.dk. I mailen oplyser du dit navn og telefonnummer. Efterfølgende vil du blive ringet op af en af vores medarbejdere, som sørger for at du bliver tilmeldt holdet.  Sidste frist for tilmelding er onsdag den 27. oktober.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at blive røgfri. 

Venlig hilsen,

Center for Sundhed og Forebyggelse.