par der skændes
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Gratis parforholdskurser til alle børnefamilier på Bornholm

Gratis parforholdskurser til alle børnefamilier på Bornholm

20-07-2017

Bornholms regionskommune tilbyder PREP kurser (parforholdskurser) gratis til alle børnefamilier på Bornholm.

I efteråret/vinteren 2017 afholdes 2 kurser. (Bemærk ændring af dato for weekendkursus ifht tidlligere udsendt information)


Weekendkursus 29. september – 1 oktober.

Kurset starter fredag klokken 16 til 18, hvor deltagerne vil få introduktion til kurset og der tages hul på de første temaer. Lørdag og søndag afholdes kurset i tidsrummet kl. 9 til 15 30.


Aftenkursus fra onsdag den 25. oktober klokken 16 til 19.  Og de følgende 4 onsdage frem.

Begge kurser foregår på Almegårds Kaserne, bygning 36, i Rønne.

Der vil være en lettere forplejning på kurset.

Tilmelding: Ring på 56 92 42 03/56 92 42 04 i tidsrummet fra kl. 8 - kl. 14, eller skriv en mail på sundhedsplejen@brk.dk

Hvad er PREP?

PREP er et forskningsbaseret og pædagogisk parforholdskursus. Kurset er gratis, og henvender sig til alle familier med børn i alderen 0-18 år.

PÅ et PREP kursus får man hjælp til at skabe et godt parforhold og en tryg familie. Man kan hente hjælp og inspiration til at skabe gode vækstbetingelser for kærligheden og forholdet – ikke mindst i en travl og udfordrende hverdag.

På kurset undervises der bl.a i:

  • Konkrete redskaber til tryg kommunikation
  • Praktiske råd til problemhåndtering
  • Viden om det der fremmer og hæmmer et godt samliv
  • Inspiration til samarbejde og familieliv
  • Kurset veksler imellem oplæg, videoklip, og oplæg til samtaler i de enkelte par. Samtalerne foregår ikke i gruppe, men for parrene hver for sig.