Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Grønt lys for Sankt Hans bål men med skærpet omtanke

Grønt lys for Sankt Hans bål men med skærpet omtanke

21-06-2021

Landets samlede bedredskaber, Danske Beredskaber skriver i dag i en pressemeddelelse, at det seneste døgns udvikling i vejret har haft en positiv landsdækkende indvirkning på brandfaren, ligesom de nyeste vejrprognoser frem mod onsdag 23. juni også er gode i den henseende. De ser derfor ikke grund til at forbyde bålafbrænding i forbindelse med Sankt Hans.

Vores lokale beredskab understreger dog, at der fortsat er meget tørt på Bornholm og opfordrer til, at man bruger skærpet omtanke i forbindelse med bålafbrænding. Samtidig oplyser de, at man ikke bare kan brænde bålet af en anden dag, da det er forbudt ifølge landets miljølovgivning. Et eventuelt ikke afbrændt bål må efter Sankt Hans derfor, som udgangspunkt, fjernes og eksempelvis køres til kompostering på BOFA.

Har man spørgsmål i forbindelse med Sankt Hans bålafbrænding, kan man kontakte: Brandinspektør, Henrik Madsen tlf. 56 92 21 00.


Infografik_Sankthansbaal_Gode raad.jpg


Infografik_Sankthansbaal_Anbefalede afstande.jpg