Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Johannes Nilsson bliver ny kommunaldirektør

Johannes Nilsson bliver ny kommunaldirektør

31-01-2019

Det bliver den nuværende konstituerede kommunaldirektør, Johannes Nilsson der tiltræder stillingen som kommunaldirektør. Et enigt ansættelsesudvalg har peget på ham som den bedst kvalificerede til jobbet.

Her til aften besluttede kommunalbestyrelsen at følge ansættelsesudvalgets indstilling om, at kommunaldirektøren for Bornholms Regionskommune fremover bliver Johannes Nilsson.

Han har været konstitueret i jobbet siden, at samarbejdet med Peter Loft ophørte tilbage i begyndelsen af oktober 2018. Otte kandidater havde søgt jobbet og heraf inviterede ansættelsesudvalget fire til samtale.

Johannes Nilsson, 41 år kom til Bornholms Regionskommune i 2011 som servicedirektør og har ad to omgange været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør. Han er uddannet cand.scient.pol., har en diplomuddannelse i ledelse og færdiggør en masteruddannelse i løbet af foråret. Derudover har han 15 års bred praksiserfaring fra andre kommuner og det tidligere Ringkjøbing Amt.

Ansættelsen træder i kraft med virkning fra 1. februar.

Johannes Nilssons profil på Linkedin