Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kom og hør om EUs støtteprogrammer for digitalisering og grøn omstilling

Kom og hør om EUs støtteprogrammer for digitalisering og grøn omstilling

03-09-2021

nvitation til alle interesserede - velkommen til fyraftensmøde om

Grøn omstilling og digitalisering

Onsdag 15. september kl. 15.00 - 17.30 på Hotel Griffen, Rønne.

Kom og hør om de nye EU-programmer med nye muligheder for støtte til investeringer i grøn omstilling og digitalisering, herunder i de bornholmske virksomheder.

Direktør Birgitte Wederking fra Greater Copenhagen EU Office vil orientere om de nye EU-programmer og om kontorets muligheder for at bistå med den grønne omstilling og digitalisering på Bornholm.

Niels Chresten Andersen vil orientere om South Baltic programmet, der støtter samarbejdet i den sydlige del af Østersøen. Et nyt program er nu på vej, med en ramme på ca. 625 mio. kr., og med fokus på grøn omstilling, digitalisering, kultur og turisme - og som noget nyt nu mulighed for at private virksomheder kan deltage som projektpartnere.

Lone Reppien Thomsen, MARLOG, vil orientere om projektet SECMAR, der fra South Baltic programmet har modtaget støtte til styrkelse af cybersikkerheden i den maritime sektor.

Kom og hør også om den ansøgningsrunde for forberedende projekter, der åbnes den 13. september, med ansøgningsfrist den 5. november.

Deltagelse i arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest mandag 13. september kl. 12.00 via mail til: niels.chresten.andersen@brk.dk

Arrangører: Europe Direct Bornholm, Business Center Bornholm og Europabevægelsen på Bornholm.

arrangør_logoer.PNG


Download invitationen Klik her