Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kommunen går i søgning efter ny chef til Børn og Familie

Kommunen går i søgning efter ny chef til Børn og Familie

10-06-2020

Efter gensidig aftale stopper samarbejdet med centerets nuværende chef, og kommunen går nu i søgning efter en anden profil til jobbet.

Der er behov for en anden lederprofil til at drive kommunens center for Børn og Familie videre i dets udvikling. Efter gensidig aftale stopper samarbejdet derfor med nuværende chef, Anders Fløjborg med virkning fra i dag.

Anders Fløjborg kom til Bornholms Regionskommune i 2018, og han var før det chef inden for samme område i Vordingborg Kommune. Bornholms Regionskommune takker Anders Fløjborg for hans indsats i jobbet og ønsker ham held og lykke på hans videre færd.

Stillingen som ny centerchef vil i løbet af kort tid blive slået op. I tiden frem til at den nye profil bliver fundet, indtræder leder af kommunens dagtilbud, Ann Rubæk-Nielsen som konstitueret centerchef.