Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kommunen går nye veje for at rekruttere unge til omsorgsfagene

Kommunen går nye veje for at rekruttere unge til omsorgsfagene

20-11-2019

Kommunens plejecentre søger junior jobbere, der kan hygge ekstra med beboerne og få øjnene op for jobmulighederne i plejesektoren.

 En ny ide med at ansætte teenagere til at hygge om beboerne på øens plejecentre er tæt på at blive virkeliggjort. I dag er der slået fire stillinger op som Junior Jobber. Her efterlyser plejecentrene unge med lyst til at give beboerne på plejecentrene en særlig hyggelig oplevelse, Juniorjobberne skal udelukkende tilbyde aktiviteter, som hvis de besøgte en bedsteforælder. Det kan være en god snak, se fjernsyn sammen, spille spil eller måske gå en tur.

Ideen til at ansætte juniorjobbere er kommet fra Horsens Kommune, hvor man indtil videre har haft succes med tiltaget. Ældrechef, Birgit Mortensen ser gode perspektiver i ideen og siger:

"Med udsigt til flere ældre og en mangel på uddannede medarbejdere, må vi tænke nyt med hensyn til at rekruttere til omsorgsfagene. Med inspiration fra Horsens kommune, vil vi i første omgang oprette fire juniorjobs til unge i alderen 13-17 år på to af øens plejecentre. Jobbet vil give de unge kendskab til ældreområdet og på sigt forhåbentlig gøre dem, eller deres kammerater, interesseret i at tage en SOSU- eller anden sundhedsfaglig uddannelse."

Så kommunen er nu på udkig efter unge, der har let til smil, er åbne og har lyst til at snakke med ældre mennesker. De unge vil selv være med til at tilrettelægge deres arbejdstid, så det passer med deres skolegang. Typisk vil der være tale om to eftermiddagstimer et par gange om ugen. For at sikre at faggrænser, arbejdstidsregler og ansættelsesvilkår overholdes er initiativet med junior jobberne drøftet med fagforeningen FOA Bornholm, som er positive over for projektet.

Hos FOA kan man også godt få øje på gevinsten ved det nye tiltag, Dorthe L. Pedersen, Sektorformand for Social- og sundhed FOA Bornholm, siger:

"Ordningen handler om at skabe relationer at få et mere nuanceret syn på, hvad man laver i omsorgsfaget. De unge junior jobbere kan sammen med den ældre borger lægge et puslespil, gå en tur, synge nogle sange eller give den ældre borger mulighed for at få læst op af en bog, eller dagens avis. Det vil kunne skabe en nærhed og liv for den ældre borger i de tidlige eftermiddagstimer på øens plejecentre. Derudover så håber vi, at det kan rekruttere flere unge ind i social – og sundhedsfagene. De unge junior jobbere vil blive klædt på med mindre faglighedssessioner, inden de møder på de udpegede plejecentre."

Hvis pilotprojekt Junior Jobber bliver en succes vil ordningen forsøgt at blive en permanent mulighed og udbredt til øens øvrige plejecenter, alt sammen som led i at sikre arbejdskraft til området og øge trivslen blandt de ældre på plejecentrene.

Er man interesseret i at vide mere om juniorjobbet, kan plejecenterleder Helle Kofod Hansen kontaktes på mail helle.kofod.hansen@brk.dk – hun vil også kunne vejlede interesserede i at søge et juniorjob.

LINK til jobopslag

JJ_lyseblå_jpg[1].jpg