Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kommunen sender Børne- og ungepolitik i høring

Kommunen sender Børne- og ungepolitik i høring

09-06-2020

Kommunens politikere har udarbejdet en ny Børne- og ungepolitik, som  nu sendes i bred offentlig høring. Ønsket er, at alle får mulighed for at bidrage.

Bornholm Regionskommune har i løbet af det sidste år arbejdet med at udforme en ny Børne- og ungepolitik for alle mellem 0-29 år.

Politikken skal sætte rammerne for det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm, og mange af øens børn, unge og voksne har været med til at forme politikken gennem deltagelse i møder og via interviews

Det er dog vigtigt for Bornholms Regionskommune at modtage alle bidrag, som kan være med til at kvalificere politikken yderligere.

Høringsperioden er fra onsdag den 10. juni 2020 til og med fredag den 26. juni 2020.

Høringssvar skal gives via e-mail til Mika Krabbe, Børn og Familie på følgende adresse: mika.krabbe@brk.dk

Download den kommende politik her:
Bornholms sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-29 år.pdf​ 

BU politik.PNG