Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kommunens ydelseskontor har lukket for henvendelser om ydelsessager fra mandag 10. maj til fredag 21. maj 2021 grundet nyt

Kommunens ydelseskontor har lukket for henvendelser om ydelsessager fra mandag 10. maj til fredag 21. maj 2021 grundet nyt

10-05-2021

Bornholms Regionskommune skal have indført et nyt, landsdækkende system, der kan håndtere kommunens ydelser til borgere. Derfor holder Ydelseskontoret lukket for henvendelser, der vedrører ydelsessager samt sager om løntilskud med videre. Der er lukket i perioden fra mandag 10. maj til og med fredag 21. maj.

Konkret betyder det, at kontoret har lukket for telefoniske henvendelser fra borgere og virksomheder i den nævnte periode, imens det nye system bliver installeret og gjort klart til brug.  Det vil i perioden heller ikke være muligt at foretage udbetalinger til virksomheder i forbindelse med løntilskud, skåne – og fleksjob.

Til gengæld vil Ydelseskontoret fortsat behandle nye ansøgninger om kontanthjælp med videre, ansøgninger om enkeltydelser samt sager om sygedagpenge. Der kan dog forekomme en forlænget sagsbehandlingstid.

Ved akut behov for hjælp er det muligt at bestille tid i Borgerservice på telefon 56 92 00 00, for eksempel hvis der ønskes hjælp til indberetning i den nye selvbetjeningsløsning eller hjælp til indberetning i MitSygefravær.

Vi beklager på forhånd de gener, som nedlukningen måtte medføre. Vi er tilbage igen tirsdag 25. maj efter 2. pinsedag.

Venligst, Ydelseskontoret Bornholms Regionskommune.