Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Krav om Coronapas og mundbind på kommunens institutioner

Krav om Coronapas og mundbind på kommunens institutioner

30-11-2021

For at begrænse smittespredningen af Corona har vores nationale sundhedsmyndigheder besluttet at indføre krav om Coronapas og brug af mundbind på flere steder med virkning fra mandag 29. november. For institutioner under Bornholms Regionskommune gælder derfor følgende regler.

Her skal du vise Coronapas, hvis du kommer på besøg (alle over 15 år)
Plejecentre og plejeboliger, midlertidige-/aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud, tilbud med misbrugsbehandling, områder med genoptræning og vedligeholdelsestræning.

Coronapas skal vises til personalet.

Her skal du bære mundbind (alle over 12 år)
Forebyggende og sundhedsfremmende sundhedstilbud, midlertidige-/aflastningspladser, sygeplejeklinikker, sundhedsplejen, tandplejeklinikker, forebyggende hjemmebesøg og genoptræningsfaciliteter.

Der er for nuværende ikke krav om at bære mundbind på botilbud eller plejehjem.

Kravet om forevisning af Coronapas og brug af mundbind er indtil videre gældende til 10. december 2021. Derudover er det vigtigt, at vi alle følger Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse og tænke dem ind i alt, hvad vi foretager os – i hjemmet, i det offentlige rum og på arbejdspladsen.