Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kunst- og Kulturhistorisk råd søger to nye medlemmer

Kunst- og Kulturhistorisk råd søger to nye medlemmer

13-08-2020

Bornholms Regionskommune søger to nye medlemmer til Kunst- og Kulturhistorisk Råd for perioden 1. oktober 2020 - 31. december 2021.

Kunst- og Kulturhistorisk Råd er et kulturelt fagråd nedsat af Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. Rådet har primært til opgave at uddele kommunale tilskud til aktiviteter inden for kunst, kulturhistorie og naturformidling. Desuden fungerer rådet som et rådgivningsorgan for kommunalbestyrelsen og bidrager til udarbejdelsen af politikker for kulturområdet.

Rådet har ni medlemmer, som er udpeget for perioden 2018-2021. Til oktober udtræder to medlemmer. Derfor søger vi nu nye kræfter, der har lyst til at indgå i rådets arbejde frem til slutningen af 2021.

Vi søger henholdsvis:

  • En repræsentant for kunstmuseer.
  • En repræsentant for kunstnere inden for eksempelvis billedkunst, kunsthåndværk, design med videre.

Alle kulturaktører, institutioner og enkeltpersoner på Bornholm inviteres til at indstille sig selv eller andre relevante personer til de ledige pladser.

Arbejdet i rådet foregår på frivillig basis, men der ydes kørselsgodtgørelse ved deltagelse i møder. Rådet har tre til fire møder om året.

På baggrund af de indkomne indstillinger vil de to nye medlemmer blive udpeget af Job,- Udviklings- og Fritidsudvalget den 25. september. Det første rådsmøde finder sted den 30. september 2020.

Du kan læse om mere om rådets formål, arbejde og sammensætning på brk.dk


Indstil en kandidat
Skriv en indstilling med en kort begrundelse for optagelse i rådet og send den til: kf@brk.dk eller til Fritid og Kultur, Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne senest mandag 7. september 2020.

Husk at angive dit navn og dine kontaktoplysninger samt navn og kontaktoplysninger på den person, som du indstiller.


For yderligere oplysninger
Kontakt Louise Krogsriis, kulturkonsulent telefon: 56 92 13 23.