Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kursus om kulturmødet

Kursus om kulturmødet

Lørdag d. 9. juni inviterer Sprogcenteret, Bornholmske Flygtningevenner og Integrationsafdelingen i Bornholms Regionskommune alle interesserede bornholmere til en kursusdag om flygtninge- og integrationsområdet.

Arrangementet er gratis og for alle! Måske er du allerede frivillig på området, måske overvejer du at blive det, måske er du medlem i en forening, der gerne vil lukke op for de nye borgere, men ikke ved hvordan du skal gribe det an? Måske vil du bare gerne blive klogere på området? Uanset hvad, er du velkommen!


Det vil primært være konsulent fra Dansk Flygtningehjælp Mads Ted Drud-Jensen, som vil gøre os klogere. Herudover får du en indføring i kommunens integrationsindsats og samarbejde med civilsamfundet, samt en fortælling om hvordan det er at være frivillig, fortalt af formanden for Bornholmske Flygtningevenner.

På dagen kan du, kort sagt, risikere at blive klogere på følgende:


• Kommunens integrationsindsats og samarbejde med civilsamfundet og frivillige
• Hvordan det er at være frivillig på flygtninge-/integrationsområdet
• Hvordan man tager godt imod de nye borgere
• Værktøjer til at forstå logikkerne i kulturmødet
• Inspiration til, hvordan man kommunikerer uden et fælles sprog 

Der vil være repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp, DFUNK, Bornholmske Flygtningevenner, Værftet i Nexø, Ungdommens Røde Kors og de frivillige lektie- og sprogvenner, som alle er engagerede på integrationsområdet.

Det praktiske
Kurset finde sted lørdag den 9. juni, kl. 10-15 på Vibegård. Der vil blive serveret
morgenbrød og kaffe samt en sandwich til frokost.
Arrangementet og forplejning er gratis, men husk tilmelding, hvis du vil spise med.

Tilmelding senest tirsdag den 5. juni på Mette.Bisgaard.Olesen@brk.dk eller på tlf. 29771659

 

Se invitationen​ til kursusdagen