Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Løvstikken modtager 78.000 kr. af fond

Løvstikken modtager 78.000 kr. af fond

15-09-2022

Løvstikken har modtaget 78.000 kr. af Wilhelm Philips Stiftelsen. Pengene skal bruges på en kørestolsgynge og udendørs musikinstrumenter.

Bornholms Regionskommunes døgn- og aflastningstilbud, Løvstikken, har tirsdag den 6. september modtaget 78.000 kr. af Wilhelm Philips Stiftelsen.

Donationen vækker glæde hos leder af Løvstikken, Karina Jensen:

"Vi har søgt penge til at genetablere vores sansehave, som taler til vores brugeres forskellige sanser. Vi er derfor glade for nu at have penge til udendørs musikinstrumenter, som brugerne kan interagere med. F.eks. har vi ønsket os en tromme formet som en blomst. Vi har også søgt penge til en kørestolsgynge, som både skal være med til at stimulere balancen hos vores kørestolsbrugere og fungere som samlingssted for socialt samvær."

Medarbejdere i Løvstikken glæder sig til at kunne forny sansehaven snarest muligt.

 

Løvstikken

Løvstikken er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud for børn, unge og voksne med behov for hjælp på grund af forskellige former for funktionsnedsættelser.

Løvstikken har adresse i Klemensker og består af en døgnafdeling, der retter sig mod børn og unge op til 23 år, og en aflastningsafdeling for hjemmeboende børn og unge op til 18 år samt hjemmeboende voksne fra 18 til 45 år.

Du kan læse mere om Løvstikken her.