Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Medarbejdere der har rejst i corona-risikoområder skal blive hjemme

Medarbejdere der har rejst i corona-risikoområder skal blive hjemme

03-03-2020

​Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen har til aften meldt ud, at ansatte der har rejst i corona-risikoområder, og er i direkte kontakt med svage borgere, skal holde sig hjemme for at undgå smitte.

Ansatte i kommunens Center for Sundhed og Forebyggelse, Center for Ældre, Center for Psykiatri og Handicap, Sundhedsplejen og Løvstikken i Center for Børn og Familie har derfor modtaget en mail, hvor de bliver bedt om at blive hjemme og kontakte deres nærmeste ledre, hvis de har rejst i corona-risikoområder. Bornholms Hospital og de praktiserende læger har ligeledes orienteret i deres områder.

Medarbejdere der har rejst i risikoområderne skal blive hjemme i 14 dage efter, de er udrejst.  Det sker for at sikre, at særligt udsatte borgere skærmes mod smitte med corona-virus (COVID-19), så vidt det overhovedet er muligt.

De særlige risikoområder er i øjeblikket:

KinaHele landet, på nær Taiwan, Hong Kong og Macau
SydkoreaProvinsen Gyeongbuk og storbyen Daegu
IranHele landet
ItalienRegionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte, Veneto og Valle d'Aoste.


Lederne på de direkte berørte områder vil koordinere og finde ud af, hvor mange medarbejdere det drejer sig om og herefter tage bestik af situationen.

Information fra KL 03.02.2020.pdf

Information fra Kommunernes Landsforening om de nye skærpede regler