Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Motorsportsbane har fået en midlertidig godkendelse

Motorsportsbane har fået en midlertidig godkendelse

14-02-2019

​Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat har meddelt Bornholms Motorsport afd. Folkeræs, at de har fået en midlertidig godkendelse. Således kan foreningen midlertidigt benytte de private arealer på Lundsgårdsvej 1, Nyker, 3700 Rønne.

Foreningen kan benytte arealerne på 20 fastsatte dage i perioden 1. april til 15. oktober 2018. Godkendelsen er givet på visse betingelser om overholdelse bl.a. af støjvilkår og opbevaring af olie- og kemikalieaffald.

Klageberettigede myndigheder og organisationer har modtaget kopi af afgørelsen. Herudover kan afgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Klageportalen ligger på www.naevneneshus.dk. Du logger på www.naevneneshus.dk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager som privatperson, skal du betale et gebyr på kr. 900. Virksomheder skal betale kr. 1.800. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Klagefristen udløber torsdag14. marts 2019. 
Evt. spørgsmål kan rettes til Helle Renée på email helle.renee@brk.dk