Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Mød ældreområdets nye borgerambassadør

Mød ældreområdets nye borgerambassadør

14-11-2018

heidi knudsen borgerambassadørnyt.png 

Hjælper borgere eller pårørende inden for ældre- og sundhedsområdet

 

Jeg er din Borgerambassadør

Mit navn er Heidi Knudsen, jeg er ansat som borgerambassadør og er til for at hjælpe dig som medborger eller pårørende inden for ældre- og sundhedsområdet.
  • Synes du det er vanskeligt at finde ud af, hvor du skal henvende dig med dine spørgsmål?
  • Er der noget i mødet med ældre- og sundhedsområdet, du undrer dig over eller ikke forstår?
  • Er du usikker på, hvad du kan forvente eller i tvivl om, hvad der forventes af dig?
Så kontakt mig, jeg har tavshedspligt, så du kan trygt henvende dig.

Som borgerambassadør kan jeg hjælpe med
  • Lytte til dig, hvis du har oplevelser, som du synes, det er vigtigt, kommunen skal kende til for at kunne forbedre servicen over for borgerne i ældre-og sundhedsområdet
  • Hjælpe med at udrede misforståelser mellem dig og kommunen
  • Medvirke til at skabe eller genskabe god og respektfuld dialog mellem dig og kommunen, hvor den er gået i hårdknude
  • Rådgive dig, hvis du er i tvivl om, hvad du har mulighed for at søge om
  • Guide dig, hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig med en given ansøgning
  • Gennemgå lovgivning og informere dig om kommunens serviceniveau inden for ældre-og sundhedsområdet, hvis du har behov
  • Hjælpe dig, hvis du har svært ved at forstå information fra ældre-og sundhedsområdet, eller hvis du mangler information fra os
  • Vejlede dig, hvis du er i tvivl om dine muligheder for at klage over personalets optræden eller den leverede service

Til gengæld kan jeg ikke hjælpe dig med at træffe eller ændre afgørelser, behandle klager over myndighedsafgørelser eller behandle klager over serviceniveauet, der er politisk bestemt. 

Kontakt
Du kan kontakte mig alle hverdage på telefon 56 92 12 80 fra kl. 8.00 – 16.00, fredag dog kun til kl. 13.00. Du er også velkommen til at skrive en mail til mig på ba@brk.dk