Bornholms Regionskommune følger de kriterier, regeringen har udmeldt for nødpasning i dagtilbud og skole i perioden fra d.d. og i foreløbig to uger.
Regeringen opfordrer alle forældre og familier, der kan, til at holde børnene hjemme. Er dette ikke en mulighed modtages børn i nødpasning ud fra disse kriterier;
1) 0-9-årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport- og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
2) 0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
3) Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.