Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder NemID bliver til MitID

NemID bliver til MitID

06-10-2021
​For at fremtidssikre vores nuværende NemID skal vi alle frem mod sommeren 2022 have udskiftet NemID til det nye, MitID. Derfor vil alle, der i dag bruger NemID, modtage et brev fra MitID (Digitaliseringsstyrelsen og landets banker) om overgangen til MitID. Brevene sendes ud fra i dag den 6. oktober, og frem til den 8. oktober. Brevene kommer i din e-boks eller fysisk med posten - aldrig via sms eller e-mail.

Du får besked, når det er din tur til at skifte til MitID
Du får besked i din net- eller mobilbank, når det er din tur til at få MitID. Du skal altså ikke foretage dig noget, før du får besked. Beskeden vil du få, når du på et tidspunkt logger ind. Det vil ske i løbet af 2021 eller først en gang i 2022, da der er mange, som skal have MitID.

Skiftet fra NemID til MitID foregår i trin. Det betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvor du både skal bruge NemID og MitID.

Du kan læse mere på MitID's hjemmeside her