Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Nu er der igen åbent for besøg på kommunens bosteder

Nu er der igen åbent for besøg på kommunens bosteder

24-06-2020

Nu er der igen åbent for besøg på kommunens bosteder

Fra onsdag den 24. juni 2020 bliver det igen muligt at få besøg på kommunens bosteder. Det sker efter, at der i måneder har været helt eller delvist lukket ned for besøg.

Da coronakrisen startede blev der lukket ned for besøg på kommunens bosteder på baggrund af retningslinjer fra Social- og Indenrigsministeriet. I midten af maj blev der lempet på reglerne, så det blev muligt at få besøg af en til to nære pårørende på udearealer. En besøgsmulighed der har været flittigt brugt på kommunens bosteder.

Som kommune er vi stolte over at vores medarbejdere er lykkes med at sætte alternativer i værk for beboerne, så kontakten til deres nære er fastholdt siden nedlukningen og derved minimeret konsekvenserne af besøgsforbuddet.

Nu fjernes begrænsningerne for besøg på bostederne og der bliver ikke længere behov for at finde kreative løsninger for at fastholde beboernes sociale kontakter. Fra d. 24. juni 2020 åbnes helt op for besøg på kommunens bosteder. Beboerne kan nu få besøg, ude som inde, lige som de plejer.

Centerchef for psykiatri og Handicap i Bornholms Regionskommune Margrethe Vogt Thuesen siger:

"Nedlukningen har haft stor betydning for beboere og deres pårørende. Derfor er det en stor glæde at beboerne på øens bosteder igen kan få besøg både inde og ude, så de igen kan have mulighed for det sociale liv, som de ønsker."

Når der åbnes op for besøg på bostederne, vil der stadig være et stort fokus på at hindre coronasmitte. Kommunen følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger som medarbejderne vil samarbejde med de pårørende om.

Når man besøger beboere på bostederne skal disse sundhedsmæssige retningslinjer følges:

  • Du skal ikke at komme på besøg, hvis du føler dig sløj
  • Du skal spritte dine hænder inden du går indenfor. Der er opsat spritdispensere. Du skal vaske og spritte hænder hyppigt under dit besøg.
  • Du skal holde afstand til de øvrige beboere og personale.
  • Du skal begrænse den fysiske kontakt.


Hvis der opstår uheldige situationer på bostederne, der kan medføre smittespredning, kan lederen på bostedet genindføre begrænsninger på besøgsmulighederne ud fra et forsigtighedsprincip.

 

Yderligere information:

Centerchef for Center for Psykiatri og Handicap Margrethe Vogt Thuesen tlf. 23 81 17 29.