Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Nyt tiltag skal gøre kontorelever i kommunen særligt eftertragtede

Nyt tiltag skal gøre kontorelever i kommunen særligt eftertragtede

12-04-2022

Bornholms Regionskommune tilbyder kommende kontorelever at blive endnu mere eftertragtede som færdiguddannede. Som noget nyt målrettes uddannelsen i specifikke spor, og der lægges vægt på elevernes egne interesseområder.

Kommunen er på udkig efter nye kontorelever, der ønsker at prøve kræfter med en bred række opgaver inden for det administrative område f.eks. personaleadministration, økonomi, sagsbehandling, borgerkontakt og andre centerspecifikke opgaver.

Udover at tilbyde en bred opgaveportefølje forsøger vi nu også at målrette uddannelsen i spor, hvor vi ved, at der er stor efterspørgsel på administrative ressourcer. På den måde bliver du som kontorelev særligt eftertragtet, når du er færdiguddannet.

Mulige spor i uddannelsen:

  • Generalistsporet, som er den klassiske 'allround' -uddannelse, hvor du kommer vidt omkring på det administrative områder, uden dog at fordybe dig i enkelte områder. Her får du en bred, generel administrativ viden og uddannelse.

  • Sagsbehandlerområdet, hvor du efter endt uddannelse vil være en attraktiv ressource i forhold til administrative sagsbehandlerstillinger i kommunen. Har det sociale område din særlige interesse, kan dette være springbrættet til socialformidler-/socialrådgiveruddannelsen.

  • Økonomiområdet, hvor du arbejder intensiveret med økonomi og regnskab og på den måde bliver en attraktiv ressource ift. stillinger indenfor dette område.
Andre områder kunne være byggesagsbehandling, eller hvad der nu kunne interessere lige præcis dig – og som er muligt i kommunen.

Læs mere om de ledige pladser på kontoruddannelsen og søg ind som kontorelev her.


En uddannelse, der åbner døre til arbejdsmarkedet

Færdiguddannede kontorelever er eftertragtede. Der er derfor gode chancer for, at du som færdiguddannet kontorelev vil komme hurtigt i job. 

Hør hvorfor vores tidligere kontorelever Alexandra og Jacob valgte at blive kontorelev i kommunen, og hvorfor det er en attraktiv uddannelse. De er i dag begge ansat i kommunen.

citat_a4.JPG

citat_j4.JPG